Hvordan vinder vi valget?
Helga Netværks forretningsudvalg har den store glæde at invitere kandidater til KV/RV 25 og andre interesserede til konference Lørdag til søndag d. 5.-6. april kl. 11-11 på Hotel Christiansminde, Christiansmindevej 16, 5700 Svendborg.
Konferencen har fokus på at styrke kvinders ressourcer og rolle i politik.
Vores parti er i en vigtig proces med at fremme kvinders deltagelse i politik. Helga Netværk har arrangeret årlige konferencer siden 2017. Her i 2025, hvor der igen er valg til kommunalbestyrelser og regionsråd, ønsker vi at skabe ekstraordinært gode rammer for, at socialdemokratiske kvinder landet over får et endnu bedre fundament for deres valg.
Vi er i fuld gang med at sammensætte et spændende program. Karina Kosiara-Petersen, forsker ved Institut for statskundskab ved KU, vil tale om kvinders vilkår i politik, og Katrine Manfred Swets, forfatter og konsulent holder oplæg om herskerteknikker. Der vil være workshops, samtaler og erfaringsudveksling. Vi skal drøfte, hvordan vi kan samarbejde og bruge hinanden til at stå stærkere hver især og i fællesskab. Temaerne er valgkamp og kampagne, magt og skrevne/ uskrevne spilleregler, networking og mentorsupport mv.
Da konferencen bliver afholdt på konferencecenter, er der allerede sidste frist for tilmelding lørdag d. 1.2. 2025.
Tilmelding sker ved indbetaling af deltagergebyr kr. 450 på Helga Netværks konto i Arbejdernes Landsbank regnr. 5332 kontonr. 0255469, skriv venligst dit navn i bemærkningerne. Send også en mail til helt@os.dk med navn og telefonnummer, så vi har mulighed for at komme i kontakt med jer. Der er et begrænset antal pladser.
Vi glæder os til at byde jer velkommen til en spændende og inspirerende weekend, i vores unikke fællesskab, hvor vi vil klæde dig bedst muligt på til valget.
Med venlig hilsen Helga Netværks forretningsudvalg Kit Roesen, netværkskoordinator for SIK ligestillingsnetværk, bestyrelsesmedlem 9. kreds Anette Stenfeldt, kommuneformand Vejle Line Dahl Abildgaard, bestyrelsesmedlem Vordingborg Anette Maj Billesbølle, kommunalbestyrelsesmedlem Rudersdal Katrine Skov, Helga Netværks koordinator og byrådsmedlem Gladsax
|