Forleden skrev Politiken om, at vi nu igen ansætter sygeplejersker, læger, jordemødre, radiografer og andre faggrupper i Region Hovedstaden. Jeg udtalte til int

Kan du ikke læse nyhedsbrevet? Se det online

  Lars Gaardhøj Thumps Up

December 2024

Tidlig julegave til os alle

Forleden skrev Politiken om, at vi nu igen ansætter sygeplejersker, læger, jordemødre, radiografer og andre faggrupper i Region Hovedstaden. Jeg udtalte til interviewet, at det er en tidlig julegave. Men faktisk er det også resultatet af socialdemokratisk politik.

For tre år siden gik vi nemlig til valg på at nedsatte et udvalg for fastholdelse og rekruttering af personale. Vi kunne se, at efter sygeplejerskestrejke og opslidende covid-pandemi med mange udskudte behandlinger og operationer, ja, så var der brug for at gøre en ekstra indsats for at skabe et attraktivt arbejdsmiljø. Både for at tiltrække nye medarbejdere, og sikre, at de blev hos os, og ikke sagde op kort efter ansættelse.

Vi fik nedsat udvalget, og Susanne Due Kristensen blev formand, mens Brian Høier og Vibeke Westh er menige medlemmer. Udvalget har set på data, talt med medarbejdere og udviklet en strategi for det gode arbejdsliv med en række tiltag som både er målrette unge og erfarne medarbejdere. Vi sikrer nu, at nyuddannede medarbejdere tages godt imod, og f.eks. tilknyttes mentorer, ligesom vi arbejder med bedre fordeling af vagter og har sat stopper for dyre eksterne vikarer. Vi ser også på hvordan seniorer kan have attraktive forhold, og f.eks. kan tilknyttes på timebasis/deltid som alternativ til at være på pension. Således er mange af vores vaccinatører faktisk pensionerede. Og vi har sat det i system, når vi tager iranske sygeplejersker ind i evalueringsansættelser.

Jeg er stolt over, at vi satte det mål op til valget, og nu efter flere års slid kan se, at vi i Region Hovedstaden siden 2021 har ansat 311 flere sygeplejersker, 272 flere læger, 88 flere jordemødre og 25 flere radiografer. Samlet er der i dag 724 flere medarbejdere i Region Hovedstaden. Vi kan også se, at jobtilfredsheden stiger, og med flere tilfredse medarbejdere kan vi også mere. Således falder ventetiderne helt som aftalt med regeringen.

Det er resultater, vi kan være stolte af. Og der skal også rettes en tak til den tidligere regering, der lovede en lønstrukturkommission, og den nuværende, der leverede en trepartsaftale, som naturligvis hjælper!

Vi er dog ikke helt i mål. Vi mangler f.eks. bioanalytikere og sosu’er. Derfor knyr vi også på, for det er en varig udfordring at sikre nok arbejdskraft, da store årgange går på pension. Og flere ældre, og flere kronikere betyder også flere opgaver. Derfor er attraktive arbejdspladser afgørende for at kunne levere behandling i høj kvalitet. Det ved vi godt i Socialdemokratiet.

Tak til alle politikere, ledere og medarbejdere, der har hjulpet med at skaffe den tidlige julegave.

Glædelig jul,

Lars Gaardhøj

Regionsrådsformand

Facebook
LinkedIn
Instagram