I forbindelse med Arbejdernes Internationale Kampdag søndag den 1. maj slår Socialdemokratiet Region Hovedstaden (SRH) sig sammen med Socialdemokratiet i København (SIK) i et telt i Fælledparken.
Her vil der blive skabt en hyggelig bodegastemning af TOGA Vinstue, der medbringer konceptet Bodegakongen, gæstebartendere, politiske brandtalere og musik ved "John Mogensen Tribute" og "Benny og the Black Ties", hvor sidstnævnte er vores egen Benny Engelbrechts band.
Så tag din socialdemokratiske kammerat under armen og kom forbi vores telt i Fælledparken 1. maj 2022.
Tid: 1. maj - kl. 12:00-19:00
Sted: Fælledparken