72 timers udvidet behandlingsansvar gælder nu også udskrevne borgere på plejecentre i 29 kommuner. Fra 1. maj er det ikke kun borgere, der udskrives til midlertidige kommunale døgnpladser, der får glæde af regionens aftale. Ordningen udvides til plejecentrene i samtlige 29 kommuner, og dermed er hospitalerne også forpligtede til at stå til rådighed for sundhedspersonalet for spørgsmål omkring de udskrevne borgere på plejecentrene i 72 timer efter udskrivelse.
ARTIKLEN KREDITERES REGION HOVEDSTADENS REDAKTION
Siden 1. februar har hospitaler i Region Hovedstaden haft behandlingsansvaret i 72 timer, efter at en patient er blevet udskrevet til en midlertidig kommunal døgnplads. 1. maj vil det også gælde for patienter, der udskrives til plejecentre, og fra 1. september gælder det desuden borgere, der bliver udskrevet til kommunal sygepleje i eget hjem.
De foreløbige erfaringer viser, at det generelt går det godt med at implementere udvidet behandlingsansvar. Erfaringerne er hentet fra tilbagemeldinger fra hospitaler, kommuner og almen praksis, kvalitative interviews gennemført på midlertidige døgnpladser i seks kommuner og de første ikke-validerede data.
Hjælp hos specialisterne
"Det her skal jo først og fremmest give en større tryghed efter deres udskrivelse fra hospitalet – og kan vi undgå, at ældre, sårbare mennesker genindlægges, så har det stor værdi. De fleste mennesker vil gerne blive hjemme i trygge rammer, hvis bare de ved, at det kommunale plejepersonale kan hente hjælp hos specialisterne på hospitalet. Jeg ved, at det har været en stor opgave for afdelingerne, så jeg vil gerne takke for deres store indsats," siger formand for Udvalget for Det nære og Sammenhængende Sundhedsvæsen Karin Friis Bach (R).
Næstformand for SKU, Sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune Sisse Marie Welling (SF) glæder sig over, at aftalen nu bredes ud til plejecentrene:
"Jeg er rigtig glad for, at ordningen om 72-timers behandlingsansvar er kommet godt i gang. Det er et tiltag, som jeg og de øvrige hovedstadskommuner har ønsket os længe. Nu rulles ordningen ud på plejehjemmene, og jeg forventer, at det vil skabe øget tryghed for plejepersonalet, at de lettere kan trække på hjælp fra specialister. Det handler om at hjælpe nogle rigtig skrøbelige mennesker, som vi skal sørge for ikke ryger ind og ud af hospitalet. Og det er den nye ordning med til at løse," siger Sisse Marie Welling.
Potentiale for større udbredelse
Formanden for arbejdsgruppen, der står i spidsen for arbejdet med det udvidede behandlingsansvar, hospitalsdirektør Birgitte Degenkolv, Amager og Hvidovre Hospital oplever mange positive reaktioner.
"Det går forbløffende godt, men der er bestemt potentiale for at få endnu flere med i ordningen. Ca. 80 procent af opringningerne ind på afdelingerne handler om medicin, primært medicin i forbindelse med behandlingen fra hospitalerne, men også fornyelse af recepter på medicin, som den udskrevne borger fik før indlæggelsen på et hospital. Det er vi i dialog med hospitalerne, kommunerne og PLO om at få bedre styr på," siger Birgitte Degenkolv.
Hun tilføjer, at ordningen har kastet lys på nogle af de udfordringer, man har bokset med gennem mange år.
"Jeg vil bl.a. rigtig gerne have løst, at de sundhedsfaglige medarbejdere ude i kommunerne kan se de samme oplysninger, som vi sender til den praktiserende læge i forbindelse med udskrivelse. Det er svært for personalet på plejecentrene at vide, hvad de skal stille op med borgeren, når de ikke ved, hvad der er sket inde på hospitalet".
Formanden for PLO-Hovedstaden Peder Reistad er glad for et tættere samarbejde med hospitalerne.
"Når vi er bedre til at tale sammen på tværs, giver det vores patienter nogle bedre forløb, men der er også nogle steder, hvor vi kan se, at der er ting, vi kan gøre bedre. Det åbner den her aftale op for, at vi løser i fællesskab. For mig og de praktiserende læger handler det om, at borgerne – vores patienter – skal have den bedste pleje og behandling, og den opgave løser vi bedst i fællesskab," siger Peder Reistad.
Fakta – foreløbige erfaringer om udfordringer i modellen:
- Usikkerhed om snitfladen mellem egen læge og hospital fx i forhold til vanlig medicin, og når der skal tages stilling til behandlingsniveau for en borger, der nærmer sig et terminalt stadie.
- En manglende viden på hospitalerne om, hvad man kan og må på en midlertidig døgnplads.
- Derudover viser de foreløbige erfaringer, at der fremadrettet er et arbejde med at sikre, at der på alle hospitalsafdelinger er medarbejdere, der kender til ordningen og er forberedte på at modtage opkald fra kommunerne.
- Erfaringerne viser også, at flere af kommunerne oplever at blive afvist i telefonopkaldet eller oplever lang ventetid ved mange telefonomstillinger.
- Desuden viser erfaringerne, at borgerne (patienter og pårørende) i vid udstrækning ikke kender til modellen. Når modellen til september 2022 udvides til at omfatte borgere, der udskrives til kommunal sygepleje i eget hjem, vil det være relevant at de kender modellen. Som følge heraf udarbejdes patientinformation i form af fx en pjece til denne gruppe.
Fakta – hvem omfattes af udvidet behandlingsansvar
- Der findes i dag ikke præcise data for hvor stor en andel af hospitalsindlæggelser, der udgøres af borgere, som modtager en kommunal sygeplejeydelse.
- Ved at sammenholde antallet af indlæggelser, udtrykt ved antal afsendte indlæggelsesadviser (MedCom data), med antallet af fremsendte/modtagne hjemmepleje-sygehusmeddelelser; indlæggelsesrapport (ILR), plejeforløbsplan (PFP) og udskrivningsrapport (USR) i 2018-2020samt første halvår 2021skønnes det dog, at mellem 15-20 pct. indlagte patienter modtager kommunale ydelser.
- Dette svarer til at ca. 55.000-60.000 borgere årligt er i målgruppen for kommunale tilbud efter udskrivelse. Vurderingen er, at disse borgere er i målgruppen for udvidet behandlingsansvar.
