Af Lars Gaardhøj - Regionsrådsformand
Efter en sommerferie kan det være sundt at kigge tilbage. For fem år siden tiltrådte jeg som Regionsrådsformand i Region Hovedstaden. Og hvis jeg skal sætte nogle ord på den oplevelse – ja, så har det været vildt, sjovt og udfordrende. Men vigtigst af alt har det været utrolig meningsfuldt.
For i en travl hverdag kan det være svært at stoppe op og tænke tilbage på alt det, vi har nået. Hvor vi kommer fra, og rejsen hertil. I sommeren 2021 var vi stadig midt i covid-pandemien, der var sygeplejerskestrejke, og vi skulle i øvrigt til regions- og kommunalvalg i november.
Ventetider bare steg og steg, da tusindvis af operationer og behandlinger blev aflyst grundet covid og sygeplejerskestrejken. Og vi manglede i øvrigt sygeplejersker, jordemødre og personale inden for en lang række områder.
Og snart fulgte udfordringer på akutområdet og lange ventetider på 112, og ambulancedrift skulle delvist hjemtages til regionen. Det førte til heftig kritik i medier.
Sikke en start.
Jeg lærte hurtigt, at jobbet handler om at løse problemer. Der er sjældent ro på længe, så kommer noget nyt. Og i virkeligheden er det egentlig meget godt. For det er netop i løsningen af problemerne, at det hele giver mening.
Jeg har også lært, at man skal være tålmodig – også selvom kritikken kan være intens. Gør man tingene rigtigt, har medarbejdere og ledere med sig og en bred politisk opbakning, så lykkes tingene som regel.
Vi er som region i dag et helt andet sted end for fem år siden. Ventelister er barberet ned til tiden før covid og strejke selvom vi udreder og behandler flere. Det er lykkedes fordi vi er blevet flere læger, sygeplejersker, jordemødre og række andre faggrupper til at sikre trygheden for de mange patienter, vi er sat i verden for at behandle.
Det er rigtig godt – og det er noget, jeg er stolt af. Stolt af vores medarbejdere, stolt af vores ledere og stolt af mine politiske medspillere i regionen.
Men vi er jo slet ikke i mål. Vi er i fuld gang med at omstille vores sundhedsvæsen til et mere nært, sammenhængende og lige sundhedsvæsen. Og snart hedder det Region Østdanmark, når to regioner samles i en ny.
Jeg har altid været drevet af retfærdighed. En stræben efter, at alle skal have de samme muligheder – og at ingen bliver efterladt på perronen. Vi ved, at dem med kortere eller ingen uddannelse ikke lever lige så længe som akademikeren. Vi ved, at der er nogen, der skal have en ekstra hånd. En chance til.
Den stræben efter retfærdighed har været drivkraften for mig de sidste fem år – og vil være det så længe, jeg er så privilegeret at få lov til at være regionsrådsformand.
