Vi skal personalemangel til livs ved at styrke personalets arbejdsmiljø og trivsel ved blandt andet at fordele opgaverne på flere faggrupper, skriver Susanne Due Kristensen , der er formand for et nyt udvalg for fastholdelse- og rekruttering i Region Hovedstaden.
AF Susanne Due Kristensen
Vi skal finde den gyldne opskrift på, hvordan vi sørger for, at flere søger arbejde i det offentlige sundhedsvæsen, og her får opfyldt de ønsker og behov de har til jobbet, skriver Susanne Due Kristensen.
Vores hospitaler er intet uden de mange dygtige sundhedsprofessionelle, som hver dag trækker i uniformen og tager hånd om patienterne. Uden jordemødre til at tage imod vores nyfødte, uden sygeplejersker og SOSU-assistenter til at sikre behandling og pleje, så vil hospitalerne ikke kunne fungere.
Desværre mangler vi sundhedspersonale. Og det vil vi fortsat gøre i de kommende år, hvor der bliver flere ældre med behov for behandling og færre yngre til at løfte den vigtige opgave.
Her i Region Hovedstaden forventes det, at gruppen af 70-årige eller ældre stiger med cirka 40.000 fra 2020 til 2030.
Alt for mange forlader jobbet første år
En anden udfordring er, at vi endnu ikke har knækket koden til at fastholde de sundhedsfaglige medarbejdere og tiltrække nyt personale. Data fra Region Hovedstaden viser, at 25 procent af sygeplejerskerne forlader deres job i regionen inden for det første år af deres ansættelse. For SOSU-assistenter er tallet 35 procent, og der tegner sig et lignende billede, hvis man ser på læger, jordemødre og bioanalytikere.
Administrative medarbejdere kan i højere grad løfte opgaver, der frigør tid for det sundhedsfaglige personale
Samtidig bliver mange patienter sendt over i det private, fordi sundhedsvæsenet er presset. I februar 2022 blev cirka 7.300 patienter i Region Hovedstaden sendt videre til privathospitaler - det er 40 procent flere end i februar 2021.
Mange operationer blev udskudt som følge af coronapandemien og sygeplejerskestrejken, og derfor benytter en del af patienterne sig af retten til at blive behandlet inden for 30 dage og får udført mindre operationer på privathospitaler.
Konsekvensen af dette er, at sundhedspersonale, for eksempel anæstesisygeplejersker, forsvinder over i den private sektor. Manglen på personale viser sig først i det offentlige sundhedsvæsen, som har sværere ved at konkurrere med den private sektor på blandt andet løn.
Kort sagt er vores sundhedsvæsen under pres. Det kan både få konsekvenser for behandlingen af patienterne og for vores personale, som løber stærkere og tager flere ekstravagter for at sikre, at der er hænder nok.
Teknologi og flere faggrupper
I Region Hovedstaden er vi i gang med at se på, hvordan nye teknologier og flere faggrupper kan hjælpe med at løse nogle af udfordringerne i sundhedsvæsenet. Målet er at frigøre tid, så sundhedspersonalet kan løse kerneopgaver tæt på patienten.
For eksempel kan administrative medarbejdere i højere grad løfte opgaver, der frigør tid for det sundhedsfaglige personale. Der skal også ses på, hvordan teknologi kan bruges til at lette det kliniske arbejde og til at automatisere administrative arbejdsgange, hvor det er muligt.
De seneste måneder har en algoritme været en del af screeningen for brystkræft på Gentofte Hospital. Algoritmen erstatter den ene af de ellers to speciallæger, som vurderer røntgenbilleder, og det er et godt eksempel på, hvordan ny teknologi kan frigøre ressourcer.
