Med udgangen af denne måned fratræder regionsorganisationens sekretær gennem de sidste tre og et halvt år Christina Sørensen.
AF Socialdemokratiet Region Hovedstaden
Christina har afsluttet sin kandidatuddannelse og flytter samtidig til Jylland.
Christina har med stor entusiasme varetaget den daglige administration, der omfattede alt fra udsendelse af nyhedsbreve, vedligeholdelse af hjemmeside og opdatering af Facebook til referater fra bestyrelses- og forretningsudvalgsmøder, organisering af repræsentantskabsmøder samt lokalereservationer til arrangementer i regionsregi. Samtidig har Christina besvaret masser af henvendelser fra medlemmer og tillidsvalgte både på telefonen og på mail.
Billedet er taget i forbindelse med Christinas sidste møde i Forretningsudvalget, der benyttede lejligheden til at udtrykke sin store tilfredshed med Christinas indsats og ønskede alt mulig lykke og held i fremtiden.