Historisk dag i Sorø – valgt som formand i Region Østdanmark

IMG 0989

I dag blev det formelt: Vi har konstitueret det nye regionsråd, og jeg er blevet valgt som den første regionsrådsformand for Region Østdanmark. Det er en stor dag. Og jeg er både stolt og ydmyg over den tillid, der følger med valget.

Vi står foran noget helt særligt. En ny region, et nyt regionsråd og den største reform af sundhedsvæsenet i 20 år. Og opgaven er klar: Vi skal skabe reel lighed i sundhed.

Uanset om man bor på Amager, i Kalundborg, på Lolland eller på Bornholm, skal man have lige adgang til behandling, forebyggelse og lægedækning. Psykiatrien skal styrkes. Vi skylder især børn og unge en hurtigere og mere sammenhængende indsats.

Jeg ser frem til et bredt samarbejde i regionsrådet og et tæt samarbejde med mine næstformænd Christoffer Buster Reinhardt, Camilla Hove Lund samt Trine Birk Andersen, næstformand i forretningsudvalget.

Vi står overfor store forandringer og store opgaver. Men vi har også en unik mulighed for at skabe et sundhedsvæsen, der er tættere på borgerne og stærkere for dem, der har mest brug for det.

Jeg glæder mig til at komme i gang.

/Lars