Forretningsorden

Forretningsorden i Socialdemokratiet Region Hovedstaden

Her på siden kan du læse om vores fælles forretningsorden
for forretningsudvalget og regionsbestyrelsen
i Socialdemokratiet Region Hovedstaden. Du kan enten læse det under de nedenstående punkter eller downloade filen.


Regionsorganisationen omfatter alle socialdemokratiske foreninger og kredse indenfor regionens område.

Stk. 2: Regionsorganisationen skal formidle samarbejdet mellem alle partiets organer og alle valgte repræsentanter indenfor regionens område.

Stk. 3: Regionsbestyrelsen er ansvarlig for udførelsen af alle de politiske og organisatoriske aktiviteter, som pålægges denne af partiets hovedbestyrelse, som vedtages af et repræsentantskabsmøde eller som i øvrigt er led i den daglige drift.

Stk. 4: Regionsorganisationen skal arbejde indenfor de til enhver tid gældende love for denne og løse de opgaver, som i øvrigt nævnes i disse.

Regionsbestyrelsen varetager ledelsen af regionsorganisationen og mødes herom mindst hver anden måned på formandens ansvar.

 

Stk. 2: Imellem regionsbestyrelsesmøderne varetages de daglige forretninger af det valgte forretningsudvalg, der træder sammen efter behov på formandens foranledning.


Stk. 3: Regionsbestyrelsen består af forretningsudvalget, kredsformændene og 1 repræsentant for DSU – alle med stemmeret. I tilfælde af forfald kan en kreds sende en stedfortræder for formanden,
eller en kreds kan vælge for en periode at lade sig repræsentere af en anden end formanden. Det samme gælder for DSU’s repræsentant. Besked herom skal gives til forretningsudvalget ved regionsbestyrelsesformanden.

Stk. 4: Adgangsberettigede er desuden de af regionen valgte hovedbestyrelsesmedlemmer, de valgte regionsrådsmedlemmer, partiets folketingskandidater i regionen, samt formændene for de nedsatte udvalg og repræsentanter for de kommunale grupper i regionen efter aftale. Derudover kan regionsbestyrelsen afgøre, hvem der ellers kan deltage i regionsbestyrelsesmøderne. Forretningsudvalget kan forud for et regionsbestyrelsesmøde aftale, hvem af de forskellige, enkelte repræsentanter, der har ansvaret for et aftalt, optaget punkt på dagsordenen.


Stk. 4: På det førstkommende møde efter
repræsentantskabsmødet forelægges regionsbestyrelsen en mødeplan, som rækker 1½ år frem.

Dagsordenen skal udsendes forud for et regionsbestyrelsesmøde mindst 8 hverdage før mødets afholdelse. Indkaldelsen kan ske pr. post eller elektronisk til bestyrelsens medlemmer. Det påhviler
regionsbestyrelsens medlemmer at holde forretningsudvalget underrettet om den rette post- og mailadresse. Det samme gælder for adgangsberettigede medlemmer.

 

Stk. 2: Punkter, der ønskes optaget på regionsbestyrelsens dagsorden, skal være forretningsudvalget i hænde senest 14 hverdage før et mødes afholdelse. Dagsordenen for forretningsudvalget skal være dette i hænde mindst 5 hverdage før mødets afholdelse, og forslag som ønskes behandlet på dette skal være formanden i hænde senest 8 dage før mødets afholdelse.

 

Stk. 3: Dagsordenen for regionsbestyrelses- og forretningsudvalgsmøderne udarbejdes af formanden på disses vegne og udsendes af sekretæren.

 

Stk. 4: Ekstraordinære punkter, der af aktualitetsmæssig grunde ønskes behandlet, kan optages på dagsordenen med kortere varsel.
Imellem regionsbestyrelsesmøderne kan en sag desuden udsendes til elektronisk behandling og votering blandt de stemmeberettigede medlemmer. Fra udsendelsestidspunktet skal der gå mindst 3 hverdage, førend en sag kan konstateres som værende afgjort.


Stk. 5: Under hvert enkelt punkt på dagsordenen bør der være en kort, faktuel beskrivelse af punktet, evt. konsekvenser af dette, samt om det evt. medfører nogle økonomiske konsekvenser for regionsorganisationen. Desuden skal der være en indstilling til punktet fra forretningsudvalgets side. I tilknytning til et punkt kan der medfølge nødvendige bilag, som fremsendes, eller de kan uddeles på mødet.


Stk. 6: Et dagsordenspunkt kan ligeledes blive forelagt mundtligt.

 

Stk. 7: Dagsordenen opbygges i blokke i tilfældig rækkefølge som følge af den aktuelle situation bestående af dagsordenspunkter indenfor disse emner:

- Formalia (valg af dirigenter, referater, afbud etc.)
- Beslutninger om forslag til aktiviteter m.v., herunder evt. bevillinger
- Økonomi
- Politiske oplæg
- Punkter til orientering (forretningsudvalget, udvalg m.v.)
- Udsendte og indkomne materialer
m.v. mellem møderne


Et regionsbestyrelsesmøde kan evt. have en blok liggende undervejs i mødet som en temadrøftelse over et aktuelt eller udvalgt emne afhængig af tiden, der er skønnet til rådighed herfor.

Dato, mødedag, tid og sted for regionsbestyrelsesmødet skal fremgå af mødeindkaldelsen. Der veksles så vidt muligt mellem mødedagene og mødested. Det skal i indkaldelsen angives, hvor længe et møde forventes at vare, samt hvor megen tid der vil være afsat til de enkelte punkters behandling. Alle regionsbestyrelsesmøder slutter ca. kl. 22.00. Dagsordenspunkter, som ikke når at blive behandlet, udskydes enten til næste møde, eller der indkaldes til et nyt, ekstraordinært møde herom med resten af dagsordenen til behandling inden for de førstkommende 4 hverdage.


Stk. 2: Regionsbestyrelsesmøderne afholdes normalt om aftenen som 1-dages møder, men mindst 2 møder i løbet af året kan afholdes som 2-dages møder.


Stk. 3: Der vælges på alle møderne 2 dirigenter, der har til opgave at styre møderne. Udpegning af dirigent(er) foretages altid på mødet forud for det møde, hvor en dirigent skal fungere. Dirigenterne vælges fortrinsvis blandt regionsbestyrelsens medlemmer. Dirigenterne deler selv dagsordenens behandling mellem sig. Dirigenterne skal drage de fornødne konklusioner af debatten til referatet. Talere får ordet i rækkefølge. En forslagsstiller kan altid få ordet til afslutning. Det samme gælder formanden. Dirigenterne kan fastsætte taletidsbegrænsning ved en sags behandling. Hvis dette er sket, kan ingen få ordet mere end 2 gange i 2 minutter til denne sag. Taletidsbegrænsning kan også af dirigenterne fastsættes til at gælde hele mødet eller en del af dette, såfremt det skønnes nødvendigt af hensyn til dagsordenens omfang.


Stk. 4. En stemmeberettiget mødedeltager kan altid forlange ordet til forretningsordenen, såfremt vedkommende finder, at bestemmelserne i denne ikke bliver overholdt i forhold til behandlingen af et emne.

Et regionsbestyrelsesmøde er beslutningsdygtigt, når formanden eller
næstformanden samt mindst halvdelen af de stemmeberettigede er til stede.


Stk. 2: Ved afstemninger gælder almindeligt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed bortfalder et forslag.


Stk. 3: Alle afstemninger sker ved håndsoprækning, medmindre der er begæret skriftlig afstemning.

Der tages referat af alle forretningsudvalgs- og regionsbestyrelsesmøder.
Sekretæren er ansvarlig for referaternes førelse.


Stk. 2: Det skal af referatet fremgå, hvem der har været til stede på et møde.


Stk. 3: Referatet føres som beslutningsreferat i tilknytning til dagsordenen under selve mødet, således at det umiddelbart efter mødet kan udsendes elektronisk til regionsbestyrelsens stemmeberettigede
medlemmer.


Stk. 4: Det skal af et referat mindst fremgå, om et dagsordenspunkt er vedtaget, og evt. med hvor mange stemmer dette er sket. Desuden skal det fremgå, hvorvidt der var ændringsforslag, der blev vedtaget, og om der var særstandpunkter, der ønskedes ført til referat.


Stk. 5: Bemærkninger til referatet skal være sekretæren elektronisk i hænde senest 4 dage efter dettes udsendelse, hvorefter det i endelig stand skal udsendes til hele regionsbestyrelsen m.v.

Forretningsudvalget kan på regionsbestyrelsens vegne samle regionens partistyrelsesmedlemmer samt regionsorganisationens udvalgsformænd, regionens borgmestre og gruppeformænd, folketingskandidater og -medlemmer m.v. til beslutninger og drøftelser af fælles karakter og interesse for at koordinere arbejdsopgaver og indsats til styrkelse af regionen organisatorisk og politisk.


Stk. 2: Regionsbestyrelsen kan fastsætte nærmere regler for de i stk. 1 nævnte opgaver m.v., såfremt der ikke kan opnås enighed mellem alle de implicerede parter herom.

Regionsbestyrelsen kan nedsætte permanente og ad-hoc-udvalg eller netværk efter ønske og behov. Et udvalg og netværk kan kun nedsættes, såfremt der foreligger et kommissorium for dette. Et udvalg skal mindst 1 måned inden repræsentantskabsmødet aflægge en kort skriftlig beretning over dets virke til regionsbestyrelsen.

 

Stk. 2: Hvert udvalg vælger selv blandt sin midte en formand og en næstformand. Såfremt udvalget ikke kan nå til enighed herom, foretages valget af regionsbestyrelsen. Organiseringen af et netværk skal altid godkendes af regionsbestyrelsen.

 

Stk. 3: Udgifterne til udvalgets aktiviteter afholdes af regionsbestyrelsen efter ansøgning fra udvalget.

Ordinære repræsentantskabsmøder indkaldes af regionsbestyrelsen med 1 måneds varsel til afholdelse i april kvartal.

 

Stk. 2: Forslag skal være vedtaget af en kreds- eller foreningsbestyrelse og indsendt mindst 14 dage forud for repræsentantskabsmødet til regionsbestyrelsens formand, for at kunne komme til behandling på dette. Regionsbestyrelsen er ligeledes forslagsberettiget.

 

Stk. 3: Forslag til kandidater til forretningsudvalget m.v. og hovedbestyrelsen jf. lovenes § 7 stk. 4 skal ligeledes være bragt i forslag af en kreds- eller foreningsbestyrelse og indsendt mindst 14 dage før repræsentantskabsmødet til regionsbestyrelsens formand. Regionsbestyrelsen er ligeledes forslagsberettiget. Regionsbestyrelsen kan på et regionsbestyrelsesmøde delegere kompetencen i stk. 2 og 3 til at handle på dettes vegne til forretningsudvalget. Alle indkomne forslag tilsendes kredsfor[1]mændene og delegerede samt øvrige adgangsberettigede senest 8 dage før mødets afholdelse sammen med indkaldelsen og en endelig dagsorden for mødet jvf. lovenes § 7 stk. 3. Foreslåede kandidater kan medsende max. 1 A4-side til præsentation af sig selv. For at opnå valg skal en kandidat have et flertal af de afgivne gyldige stemmer på sit kandidatur i forhold til sin(e) modkandidat(er) – idet blanke og ugyldige stemmer ikke indgår i gyldige afgivne stemmer. Hver kandidat til et valg har op til 5 minutter til at præsentere sig overfor repræsentantskabsmødet, idet der ikke kan holdes anbefalelsestaler af andre.

 

Stk. 4: Det påhviler kredsformændene at meddele antallet af kredsens delegerede på et repræsentantskabsmøde senest 14 dage før mødets afholdelse til forretningsudvalget. Det er kredsformændenes ansvar at videreformidle indkaldelserne, uden at dette påvirker lovligheden af repræsentantskabsmødets afholdelse. Indkaldelser og mødematerialet vil også ligge tilgængeligt på regionsbestyrelsens hjemmeside indenfor de ovenfor angivne frister.

 

Stk. 5: Ved hvert regionsrepræsentantskabsmøde fremlægges i øvrigt en forretningsorden til afvikling af dette.

 

Stk. 6: Det påhviler regionsbestyrelsen at få vedtaget opstillingsregler for den socialdemokratiske kandidatliste og at få udarbejdet og vedtaget partiets politiske valggrundlag forud for hvert valg.

 

Stk. 7: Ekstraordinære repræsentantskabsmøder er omfattet af lovenes § 7 stk. 3.

 

Forretningsudvalget kan imellem regionsbestyrelsesmøderne tage stilling til bevillinger m.v., der er et led i den løbende drift. Øvrige bevillinger på under 25.000 kroner, skal der efterfølgende orienteres om på førstkommende regionsbestyrelsesmøde, mens større beløb skal forelægges og vedtages i regionsbestyrelsen. I valgkampe har forretningsudvalget bemyndigelse til at disponere under ansvar overfor regionsbestyrelsen uden de gældende beløbsgrænser, så længe udgifterne er relateret til valgets afholdelse.

 

Stk. 2: Forretningsudvalget kan beslutte at dække udgifter til transport og arbejdstab, m.v., hvor dette er rimeligt for deltagelse i aktiviteter, der er relevante for regionsorganisationen.

 

Stk. 3: Ansøgninger om tilskud og støtte sendes til forretningsudvalgets kasserer.

 

Stk. 1: Denne forretningsorden tages op til revision hvert år på førstkommende ordinære regionsbestyrelsesmøde efter repræsentantskabsmødet.

 

Således vedtaget på regionsbestyrelsesmødet den 10. maj 2010