Partiloven

§1. Socialdemokratiets formål er at virke for de demokratiske, socialistiske idéers udbredelse og anerkendelse i henhold til partiets programmer og at fremme økonomiske, kulturelle og politiske interesser i overensstemmelse med idégrundlaget. Socialdemokratiet er en nonprofit organisation.

§2. Enhver, som anerkender Socialdemokratiets principprogram, og som vil tilslutte sig partiets love, kan optages som medlem af Socialdemokratiet. En foreningsbestyrelse kan udsætte optagelsen til førstkommende generalforsamling. En foreningsgeneralforsamling kan med 2/3 af de afgivne gyldige stemmer afslå tilslutning som medlem. Beslutningen skal godkendes af Hovedbestyrelsen.

Stk. 2. Man er medlem, når man er registreret af sin forening eller på Partikontoret og har betalt kontingent, jf. § 3 og § 6. Medlemsrettigheder efter § 4 opnås efter tre måneders medlemskab. Fuldgyldige medlemmer af DSU kan, hvis de ønsker det, være medlem af Socialdemokratiet for det kontingent, de har betalt til DSU. For disse gælder, at medlemskabet har sin gyldighed fra indmeldelsesdatoen i Socialdemokratiet.

Stk. 3. Generalforsamlingen i en partiforening kan udnævne et medlem til æresmedlem. Et æresmedlemskab er kontingentfrit og omfatter alle medlemsrettigheder. Partiforeningen afholder kontingentet til kreds, region og Partikontor.

§3. Som medlem af Socialdemokratiet er man som hovedregel tilsluttet en partiforening. Man kan frit vælge hvilken forening, man vil tilsluttes. Danske statsborgere, der er bosiddende i udlandet, kan tilsluttes en forening i Danmark, som de selv vælger. Medlemmer, der ikke er tilsluttet en partiforening, er ikke omfattet af medlemsrettighederne i henhold til § 4.

Stk. 2. Valg af partiforening gælder for mindst et helt kalenderår og skal meddeles partiforeningen eller Partikontoret inden kalender[1]årets begyndelse. Ved flytning af folkeregisteradresse kan man dog samtidig tilsluttes en ny partiforening.

Stk. 3. Det er muligt at være tilsluttet mere end en partiforening, men man skal vælge i hvilken forening, man vil udøve sine medlemsrettigheder (stemmeret og valgbarhed).

§4. Som medlem af Socialdemokratiet og tilsluttet en partiforening har man efter tre måneders medlemskab:

■ Ret til at deltage i de politiske beslutninger og i det organisatoriske arbejde.

■ Ret til, hvis man er fyldt 13 år, at deltage i opstilling og valg af kandidater til organisatoriske tillidshverv på opstillingsmøder og gennem urafstemninger.

■ Ret til at stille op til tillidsposter i partiet, som f.eks. forenings-, kreds-, og regionsbestyrelser, Hovedbestyrelse og delegeret til repræsentantskabsmøder og kongresser.

■ Ret til, hvis man er fyldt 13 år, at deltage i opstilling og valg af kandidater til politiske tillidshverv på opstillingsmøder og gennem urafstemninger, dog med de begrænsninger, at man ikke kan være med til at opstille kandidater, som man pga. folkeregisteradresse ikke kan stemme på. For danske statsborgere bosiddende i udlandet følges valgloven. Ret til, efter et års medlemskab, at søge opstilling til politiske valg til kommunalbestyrelser, regionsråd, Folketinget, Europa-Parlamentet og andre nærdemokratiske råd. Reglen om et års medlemskab tæller fra den dag, opstillingsvalget i den kompetente forsamling finder sted. Dog kan der gives dispensation ved generalforsamlinger for perioden ud over de tre første måneders medlemskab.

Stk. 2. Ved restance med kontingentbetaling og indbetaling af partiskat bortfalder ovenstående medlemsrettigheder, jf. § 6 og § 7.

§5. Alle ledelsesniveauer i partiet bør ved udarbejdelse af opstillingsregler og opstilling af kandidater til politiske valg arbejde for reel ligestilling mellem kønnene.

Stk. 2. Alle ledelsesniveauer i partiet bør arbejde for reel ligestilling mellem kønnene, f.eks. ved valg af bestyrelses- og hovedbestyrelsesmedlemmer, delegerede til kongresser, repræsentantskaber i regions- og kredsorganisationer, fællesledelser og ved udpegning af medlemmer til nævn, råd, kommissioner og udvalg.

Stk. 3. I de udvalg, Hovedbestyrelsen nedsætter, skal hvert køn være repræsenteret med mindst 40 procent.

Stk. 4. En gang årligt skal der udarbejdes en ligestillingspolitisk redegørelse til Hovedbestyrelsen efter retningslinjer udarbejdet af Hovedbestyrelsen.

§6. Partiforeninger, kredse og regionsorganisationer fastsætter deres kontingent efter regler vedtaget af Hovedbestyrelsen. Kontingentet til Partikontoret samt kontingent for medlemmer, der ikke er knyttet til en partiforening, fastsættes af Hovedbestyrelsen. Disse regler skal indeholde en mulighed for flere kontingentsatser, herunder en nedsat sats. Det samlede kontingent for medlemmer, der ikke er knyttet til en partiforening, tilfalder Partikontoret.

Stk. 2. Kontingentet opkræves via den fælles kontingentopkrævning og fordeles herfra til forening, kreds, regionsorganisation og Partikontoret.

Stk. 3. Hvis kontingentet ikke er betalt senest et kvartal efter den ordinære opkrævning, bortfalder ens medlemsrettigheder (stemmeret og valgbarhed), indtil man har betalt. Inden den 1. april skal alt skyldigt kontingent for det foregående år være indbetalt. Manglende indbetaling kan uden videre foranstaltning medføre tab af medlemskab. Medlemskabet bortfalder, når man modtager besked om, at man er slettet på grund af kontingentrestance.

§7. Alle, der direkte eller indirekte varetager tillidshverv på vegne af Socialdemokratiet, skal betale partiskat.

Stk. 2. Partiskatten udgør minimum to procent af bruttobeløbet, der udbetales til vedkommende som løn, honorar, diæter, vederlag, tillæg eller lignende. Der kan ikke fratrækkes nogen form for udgifter, løntab eller andet.

Stk. 3. Partiskat skal indbetales minimum en gang i kvartalet. Hvis partiskatten ikke er betalt senest et kvartal efter forfald, bortfalder ens medlemsrettigheder (stemmeret og valgbarhed), indtil man har betalt. Inden den 1. april skal alt skyldigt partiskat for det foregående år være indbetalt. Manglende indbetaling af partiskat kan uden videre foranstaltning medføre tab af medlemskab. Medlemskabet bortfalder, når man modtager besked om, at man er slettet på grund af manglende indbetaling af partiskat.

Stk. 4. For folketingsgruppens og Europa-Parlamentsgruppens medlemmer og alle, der varetager hverv, der direkte eller indirekte er foranlediget af Folketinget, Europa-Parlamentet, folketingsgruppen eller Europa-Parlamentsgruppen, opkræves partiskatten af Partikontoret i samarbejde med en repræsentant fra begge grupper. Partikontoret skal have dokumentation for, at det korrekte beløb er indbetalt.

§8. I hver kommune oprettes mindst en partiforening. I kommuner, der omfatter flere opstillingskredse, skal der oprettes mindst en partiforening i hver kreds. Hovedbestyrelsen kan, på baggrund af en motiveret ansøgning, godkende oprettelsen af nye partiforeninger. Ansøgningen skal underskrives af mindst 25 medlemmer.

Stk. 2. I kommuner med kun en partiforening er denne ansvarlig for opstilling og agitation til kommunalvalg, ligesom den formidler samarbejdet med den kommunale gruppe og arbejderbevægelsens øvrige organisationer.

Stk. 3. Partiforeningens øverste myndighed er generalforsamlingen, der skal afholdes mindst en gang om året inden udgangen af første kvartal. Til generalforsamlingen har samtlige medlemmer i foreningen adgang og stemmeret ved personligt fremmøde, dog med begrænsningerne vedr. kandidatopstillinger jf. § 4.

Stk. 4. Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes, hvis bestyrelsen eller 10 % af medlemmerne skriftligt forlanger det.

Stk. 5. Imellem generalforsamlingerne ledes partiforeningen af en bestyrelse, der vælges på generalforsamlingen. Bestyrelsen består af formand, kasserer og øvrige bestyrelsesmedlemmer. Kassereren skal være myndig. Såfremt der kun er en partiforening i kommunen, skal borgmesteren/gruppeformanden ligeledes være repræsenteret i bestyrelsen. Den lokale DSU-afdeling har mulighed for at udpege en repræsentant, der er medlem af partiet.

Stk. 6. Hovedbestyrelsen kan godkende oprettelse af partiforeninger i udlandet, f.eks. for ansatte ved internationale organisationer. Hovedbestyrelsen fastlægger repræsentationsret m.v. for disse foreninger samt godkender deres vedtægter.

Stk. 7. Under helt særlige omstændigheder, hvor det er lovstridigt eller ikke anbefalelsesværdigt at samles i det antal, der sædvanligvis deltager i generalforsamlingen, kan bestyrelsen træffe beslutning om, at generalforsamlingen kan afholdes udelukkende elektronisk.

§9. Har en kommune flere partiforeninger, skal foreningerne danne en fællesledelse.

Stk. 2. Fællesledelsen varetager partiforeningernes fælles politiske og organisatoriske interesser. Fællesledelsen er ansvarlig for opstilling og agitation til kommunalvalg, ligesom den skal formidle samarbejdet med den kommunale gruppe.

Stk. 3. Fællesledelsens øverste myndighed er repræsentantskabet eller generalforsamlingen, der hvert år skal afholde ordinært møde inden udgangen af første kvartal. Hvis der som øverste myndighed vælges repræsentantskab, er alle øvrige medlemmer af Socialdemokratiet i kommunen adgangsberettiget med taleret, men uden stemmeret. Repræsentationsret baseret på medlemstal beregnes ud fra det medlemstal, for hvilket der i gennemsnit er betalt kontingent til Partikontoret i sidste regnskabsår. Hvis der som øverste myndighed vælges generalforsamling, har alle medlemmer i kommunen adgang og stemmeret ved personligt fremmøde, dog med begrænsningerne vedr. kandidatopstillinger jf. § 4.

Stk. 4. Ekstraordinær repræsentantskab/generalforsamling skal indkaldes, hvis bestyrelsen eller en foreningsgeneralforsamling begærer det.

Stk. 5. Imellem repræsentantskabet/generalforsamlingen ledes fællesledelsen af en bestyrelse, der vælges af repræsentantskabet/generalforsamlingen. Bestyrelsen består af formand, kasserer, øvrige bestyrelsesmedlemmer samt foreningsformændene i kommunen. Kassereren skal være myndig. Borgmesteren/gruppeformanden skal ligeledes være repræsenteret i bestyrelsen. Den lokale DSU-afdeling har mulighed for at udpege en repræsentant, der er medlem af partiet.

Stk. 6. Fællesledelsens udgifter dækkes efter beslutning på en generalforsamling/et repræsentantskabsmøde.

Stk. 7. Under helt særlige omstændigheder, hvor det er lovstridigt eller ikke anbefalelsesværdigt at samles i det antal, der sædvanligvis deltager i repræsentantskabet/generalforsamlingen, kan bestyrelsen træffe beslutning om, at repræsentantskabet/generalforsamlingen kan afholdes udelukkende elektronisk.

§10. Partiforeningerne inden for en folketingsopstillingskreds danner en kredsorganisation.

Stk. 2. Kredsorganisationen er ansvarlig for opstilling og agitation til folketingsvalg, ligesom den formidler samarbejdet med kredsens folketingskandidat. Kredsen skal indstille forslag til kandidater til regionsrådsvalg.

Stk. 3. Kredsorganisationens øverste myndighed er repræsentantskabet eller generalforsamlingen, der hvert år skal holde ordinært møde inden udgangen af første kvartal. Hvis der som øverste myndighed vælges repræsentantskab, er alle øvrige medlemmer af Socialdemokratiet i kredsen adgangsberettiget med taleret, men uden stemmeret. Repræsentationsret baseret på medlemstal beregnes ud fra det medlemstal, for hvilket der i gennemsnit er betalt kontingent til Partikontoret i sidste regnskabsår. Hvis der som øverste myndighed vælges generalforsamling, har alle medlemmer i kredsen adgang og stemmeret ved personligt fremmøde, dog med begrænsningerne vedr. kandidatopstillinger jf. § 4.

Stk. 4. Ekstraordinær repræsentantskab/generalforsamling skal indkaldes, hvis bestyrelsen eller en foreningsgeneralforsamling begærer det.

Stk. 5. Såfremt partiforening og kreds er sammenfaldende med hensyn til medlemskreds, finder reglerne jf. § 8 stk. 3 og 4 anvendelse mht. generalforsamlinger og ekstraordinære generalforsamlinger.

Stk. 6. Imellem repræsentantskabet/generalforsamlingen ledes kredsorganisationen af en bestyrelse, der vælges af repræsentantskabet/generalforsamlingen. Bestyrelsen består af formand, kasserer, øvrige bestyrelsesmedlemmer samt foreningsformændene i kredsen. Kassereren skal være myndig. Kredsens folketingsmedlem/folketingskandidat skal ligeledes være repræsenteret i bestyrelsen. Den lokale DSU-afdeling har mulighed for at udpege en repræsentant, der er medlem af partiet.

Stk. 7. Under helt særlige omstændigheder, hvor det er lovstridigt eller ikke anbefalelsesværdigt at samles i det antal, der sædvanligvis deltager i repræsentantskabet/generalforsamlingen, kan bestyrelsen træffe beslutning om, at repræsentantskabet/generalforsamlingen kan afholdes udelukkende elektronisk.

§11. Partiforeningerne og kredsorganisationerne inden for en region danner en regionsorganisation.

Stk. 2. Regionsorganisationen er ansvarlig for opstilling og agitation til regionsrådsvalg, ligesom den skal formidle samarbejdet med regionsrådsgruppen. Regionsorganisationen skal indstille forslag til kandidater til europaparlamentsvalg. Regionsorganisationen skal desuden koordinere samarbejdet mellem de socialdemokratiske grupper i regionen.

Stk. 3. Regionsorganisationens øverste myndighed er repræsentantskabet, der hvert år skal holde ordinært møde inden udgangen af andet kvartal. Repræsentationsret baseret på medlemstal beregnes ud fra det medlemstal, for hvilket der i gennemsnit er betalt kontingent til Partikontoret i sidste regnskabsår. Alle øvrige medlemmer af Socialdemokratiet i regionen er adgangsberettigede med taleret, men uden stemmeret.

Stk. 4. Ekstraordinær repræsentantskab skal indkaldes, hvis bestyrelsen eller minimum to kredsgeneralforsamlinger begærer det.

Stk. 5. Imellem repræsentantskabet ledes regionsorganisationen af en bestyrelse. Bestyrelsen består af kredsformændene eller en af kredsen udpeget stedfortræder, formand, næstformand, kasserer samt sekretær og eventuelt yderligere bestyrelsesmedlemmer, der vælges af repræsentantskabet. Kassereren skal være myndig. Regionsrådsformanden/gruppeformanden skal ligeledes være repræsenteret i bestyrelsen. Derudover udpeger DSU en repræsentant, der er medlem af partiet. I regioner med flere storkredse udpeger DSU en repræsentant fra hver storkreds.

Stk. 6. Under helt særlige omstændigheder, hvor det er lovstridigt eller ikke anbefalelsesværdigt at samles i det antal, der sædvanligvis deltager i repræsentantskabet, kan bestyrelsen træffe beslutning om, at repræsentantskabet kan afholdes udelukkende elektronisk.

§12. Før hvert valg nedsætter den kompetente forsamling et kandidatudvalg, som forestår og er ansvarlig for opstillingen af kandidater. Kandidatudvalget kan og har om nødvendigt pligt til at bringe kandidater i forslag. Kandidater til det pågældende valg kan ikke være medlem af kandidatudvalget.

Stk. 2. Opstillings- og afstemningsregler skal besluttes på en generalforsamling/et repræsentantskabsmøde. Det skal fremgå af afstemningsreglerne, om man vælger urafstemning eller generalforsamling/repræsentantskabsmøde. Der skal tages stilling til opstillingsform forud for hvert valg. Vælges urafstemningsmodellen, kan den foregå elektronisk eller skriftligt, og det skal fremgå af opstillingsreglerne, hvilken der vælges. Ved elektronisk afstemning må kun anvendes de af Hovedbestyrelsen godkendte elektroniske afstemningssystemer. Ved elektronisk afstemning skal medlemmer, der ikke har mulighed for at deltage i elektronisk afstemning, kunne deltage skriftligt. Foregår afstemningen på et repræsentantskabsmøde eller en generalforsamling, kan der kun afgives stemme ved personligt fremmøde.

Stk. 3. Medlemmerne skal have mulighed for at foreslå kandidater. Folketingskandidater samt spidskandidater til kommunal- og regionsrådsvalg skal, for at blive opstillede, have mindst 25 stillere ved personlig underskrift. Det gælder ikke ved ønske om genvalg. Øvrige kandidater skal have mindst fem stillere ved personlig underskrift. Kun medlemmer bosiddende i det valgområde, hvor listen dækker, kan være stillere og har stemmeret til repræsentantskab/generalforsamling/urafstemning.

Stk. 4. Hvis der er flere kandidater til hhv. folketingskandidat eller spidskandidat til kommunal- eller regionsrådsvalg, og ingen opnår mindst 2/3 flertal af de afgivne gyldige stemmer i den kompetente forsamling, som opstiller til det politiske niveau, skal hele kandidatlisten til urafstemning blandt de medlemmer, som den kompetente forsamling dækker. For at opnå valg ved urafstemning skal opnås mere end halvdelen af stemmerne. Hvis ingen kandidat opnår halvdelen af stemmerne, er der ny urafstemning blandt de to kandidater, der fik flest stemmer.

Stk. 5. Hver kreds skal hvert år opstille en kandidat til Folketinget. Ved opstillingen betragtes den opstillede kandidat ved sidste folketingsvalg uden videre som foreslået igen. Andre kandidater skal for at komme i betragtning være skriftligt anbefalet af mindst 25 af kredsens medlemmer ved personlig underskrift jf. stk. 3. Såfremt en kandidat til Folketinget har frabedt sig genvalg, skal der opstilles en kandidat senest seks måneder herefter, dog senest ved valgets udskrivelse. Vælges der ikke en ny kandidat inden seks måneder, skal regionsbestyrelsen udpege en ny kandidat i samarbejde med kredsen.

Stk. 6. Hvis der ikke er opstillet kandidater af begge køn (til Folketinget) i en storkreds i regionen, skal regionsbestyrelsen opstille en suppleringskandidat af det køn, der ikke er opstillet i kredsene. Regionsbestyrelsen har suppleringskandidaten frem til udskrivelsen af næstkommende folketingsvalg eller frem til, at suppleringskandidaten selv måtte frasige sig sit mandat.

Stk. 7. Kandidaterne i de enkelte storkredse opstilles til folketingsvalg sideordnet og således, at partistemmer ikke tilfalder den enkelte kandidat.

§13. Hovedbestyrelsen udgør kandidatudvalget og har ret til at bringe yderligere kandidater i forslag.

Stk. 2. Nærmere opstillings- og afstemningsregler fastlægges på kongressen/årsmødet, der ligger forud for opstillingskongressen/-årsmødet. Rækkefølgen af kandidater, som opstiller, afgøres i henhold til de vedtagne opstillingsregler, på baggrund af hemmelig afstemning. Afstemningen kan være elektronisk og/eller skriftlig.

Stk. 3. Opstilling af listen foregår på en kongres/et årsmøde.

§14. For at kunne vælges til tillidshverv i partiorganisationen kræves det, at man har betalt kontingent, jf. § 6 stk. 3.

Stk. 2. Ingen medlemmer af partiet kan:

■ være medlem af både Folketinget og Europa-Parlamentet,

■ være medlem af både en kommunalbestyrelse og Folketinget,

■ være medlem af både et regionsråd og Folketinget,

■ være medlem af både en kommunalbestyrelse og et regionsråd og heller ikke opstille til begge dele samtidig,

■ være medlem af både et regionsråd og Europa-Parlamentet,

■ være medlem af både en kommunalbestyrelse og Europa-Parlamentet.

Stk. 3. I helt særlige situationer i forbindelse med opstilling til regions- og kommunevalg kan de berørte, opstillende forsamlinger give konkret dispensation fra dobbeltmandatreglen.

Stk. 4. I helt særlige situationer i forbindelse med opstilling til regions- og kommunevalg samt folketingsvalg, kan Hovedbestyrelsen efter indstilling fra de berørte, opstillende forsamlinger give konkret dispensation fra dobbeltmandatreglen. Dispensationen gælder for den resterende periode, der hvor man på dispensationstiden er valgt. Der kan ikke dispenseres således, at man varetager to fuldtids valgte poster.

§15. Kongressen er partiets lovgivende og i alle forhold øverste myndighed. Der holdes kongres hvert fjerde år. På kongressen foretages valg af partiets ledelse og behandling af partiets love, ligesom der vedtages programmer og udtalelser på baggrund af indstillinger fra Hovedbestyrelsen og forslag fra organisationen, jf. stk. 7.

Stk. 2. På kongressen vælges partiets formand, to næstformænd og partisekretæren. Blandt formand og næstformænd skal begge køn være repræsenteret. Blandt de to næstformænd skal der mindst være en, der ikke er folketingsmedlem eller medlem af Europa-Parlamentet. Til kritisk revision af regnskaberne vælges på kongressen op til fem revisorer. Hovedbestyrelsen foretager indstilling vedrørende valg af ledelse og revision. Forslag til kandidater skal være skriftligt indgivet 24 timer før, valgene finder sted. Hvis der er flere forslag, skal afstemningen ske skriftligt og/eller elektronisk. Hvis der er flere kandidater til formandsposten, og ingen af kandidaterne får 2/3 flertal af de afgivne gyldige stemmer, sendes kandidatlisten til urafstemning blandt medlemmerne.

Stk. 3. Ekstraordinær kongres skal indkaldes, hvis Hovedbestyrelsen beslutter det, eller hvis 26 kredsbestyrelser begærer det over for Hovedbestyrelsen. Den ekstraordinære kongres skal afholdes inden en måned efter, at beslutningen herom er truffet, eller begæringen er modtaget.

Stk. 4. Årsmøde afholdes i år, hvor der ikke er kongres. På årsmøder vedtages programmer og udtalelser på baggrund af indstillinger fra Hovedbestyrelsen og forslag fra organisationen, jf. stk. 7.

Stk. 5. På kongresser og årsmøder skal partisekretæren forelægge en overordnet aktivitetsplan for det kommende år til debat og godkendelse samt forelægge de reviderede regnskaber. Partisekretæren og Hovedbestyrelsen udarbejder på baggrund af kongressens eller årsmødets beslutninger en detaljeret aktivitetsplan for det kommende år.

Stk. 6. Kongresser og årsmøder indkaldes af Hovedbestyrelsen med fire måneders varsel med oplysning om tid, sted og dagsorden. Kongresser og årsmøder indkaldes direkte til forenings-, fællesledelses-, kreds- og regionsformænd.

Stk. 7. Ligeledes med fire måneders varsel indkaldes forslag til behandling på kongressen eller årsmødet med krav om, at de er Hovedbestyrelsen i hænde senest to måneder før mødets åbning. Forslag kan kun komme til behandling, hvis de er tiltrådt af en foreningsgeneralforsamling, et kreds-/regionsrepræsentantskabsmøde eller af en kredsgeneralforsamling. Ændringsforslag og ændringsforslag til ændringsforslag kan stilles af de kompetente forsamlinger i alle organisationsled og af disses bestyrelser. De indkomne forslag samles og udsendes til alle organisationsled og de delegerede senest en måned før, kongressen eller årsmødet træder sammen.

Stk. 8. Stemmeberettigede på kongresser og årsmøder er:

1. De stemmeberettigede medlemmer af Hovedbestyrelsen.
2. Tolv repræsentanter fra DSU.
3. Kredsorganisationernes formænd eller en på repræsentantskab/generalforsamling valgt stedfortræder samt en yderligere fra kredsorganisationen.
4. Fællesledelsesformændene i kommuner med flere kredse
5. Foreningerne i en kommune er samlet sikret en delegeret
6. Herefter tildeles én delegeret for hver påbegyndt 200 medlemmer i kommunen (i kommuner med flere kredse; inden for kredsen).

Stk. 9. Fordelingen af delegerede til kongresser og årsmøder inden for kommuner med flere partiforeninger (i kommuner med flere kredse; inden for kredsen) skal foregå efter følgende fordelingsnøgle:

1. Partiforeninger med mere end 100 medlemmer skal have en delegeret. Derefter tildeles yderligere en delegeret for hver yderligere 300 medlemmer. Partiforeninger inden for kommunen (i kommuner med flere kredse; inden for kredsen) med mindre end 100 medlemmer skal tilsammen have en delegeret efter ovenstående regler (stk. 7a).
2. Eventuelt øvrige delegerede fordeles efter beslutning i fællesledelsen, eller i kommuner med flere kredse efter beslutning i kredsene.

Stk. 10. Valg af delegerede og suppleanter fra partiforeninger, fællesledelser og kredse til kongresser og årsmøder skal ske på en generalforsamling/repræsentantskabsmøde.

Stk. 11. Delegerede til kongresser og årsmøder skal opfylde betingelserne for valgbarhed, jf. § 6, stk. 3 og § 7, stk. 3.

Stk. 12. Repræsentationsret baseret på medlemstal beregnes ud fra det medlemstal, for hvilket der i gennemsnit er betalt kontingent til Partikontoret i det sidste regnskabsår.

Stk. 13. Som adgangsberettigede uden stemmeret på kongresser og årsmøder er:

1. Adgangsberettigede medlemmer af Hovedbestyrelsen
2. De socialdemokratiske folketingsmedlemmer, -kandidater og ministre
3. De socialdemokratiske medlemmer af Europa-Parlamentet
4. De socialdemokratiske borgmestre samt gruppeformændene i de kommuner, hvor der ikke er en socialdemokratisk borgmester
5. De socialdemokratiske regionsrådsformænd samt gruppeformændene i de regioner, hvor der ikke er en socialdemokratisk regionsrådsformand
6. Andre efter Hovedbestyrelsens beslutning.

Stk. 14. Rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med kongresser og årsmøder betales af Partikontoret efter regler fastlagt af Hovedbestyrelsen. De delegerede afholder udgifter til fortæring under møderne. Hovedbestyrelsen fastsætter det gebyr, der skal betales for deltagelse i kongresser og årsmøder.

§16. Hovedbestyrelsen virker under ansvar over for kongressen og er ansvarlig for partiets politiske og organisatoriske udvikling og virksomhed mellem kongresserne. Hovedbestyrelsen er ansvarlig for tilrettelæggelse af Socialdemokratiets samarbejde med fagbevægelsen og den øvrige del af arbejderbevægelsen.

Stk. 2. Hovedbestyrelsen består af:

■ Formanden

■ De to næstformænd

■ Partisekretæren

■ Regionsformændene 16 medlemmer valgt i regionerne, jf. stk. 3

■ To fra den socialdemokratiske folketingsgruppe (hvoraf den ene er folketingsgruppens formand)

■ Formanden for den socialdemokratiske gruppe i Europa[1]Parlamentet

■ En fra DSU

■ En fra den socialdemokratiske gruppe i Danske Regioner

■ To fra den socialdemokratiske gruppe i Kommunernes Landsforening.

Stk. 3. Regionsorganisationen vælger medlemmer til Hovedbestyrelsen således:

■ Region Nordjylland: To medlemmer

■ Region Midtjylland: Tre medlemmer

■ Region Syddanmark: Tre medlemmer

■ Region Sjælland: Tre medlemmer

■ Region Hovedstaden: Fem medlemmer.

Der vælges en personlig suppleant for hver af disse. Hovedbestyrelsesvalgene gælder for to år.

Stk. 4. Hovedbestyrelsen beslutter selv, hvem der herudover kan være mødeberettigede (uden stemmeret) ved Hovedbestyrelsens møder.

Stk. 5. Hovedbestyrelsesmedlemmer, der fraflytter det område, for hvilket de er valgt, skal straks træde tilbage, og suppleanten skal indkaldes.

Stk. 6. Hovedbestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Forretningsordenen skal indfri målsætningerne i partiets programmer, partiets love og sikre partiorganisationens medindflydelse. Senest på mødet i december fastlægges mødeplanen for det kommende kalenderårs ordinære møder. Mødeplanen skal indeholde et antal møder, der gør Hovedbestyrelsen i stand til at varetage sine opgaver på ansvarlig vis.

Stk. 7. Hovedbestyrelsens medlemmer har adgang til alle møder, generalforsamlinger og repræsentantskabsmøder holdt af den lokale partiorganisation og folketingsgruppen med ret til at udtale sig, men uden stemmeret.

Stk. 8. Hvis en næstformand eller partisekretæren afgår i kongresperioden, konstituerer Hovedbestyrelsen en efterfølger for den resterende del af kongresperioden frem til førstkommende årsmøde/kongres.

Stk. 9. Aflønning af den kongresvalgte ledelse fastsættes af Hovedbestyrelsen.

Stk. 10. Hovedbestyrelsen har ansvaret for Socialdemokratiets regnskaber på grundlag af budgetter forelagt af partisekretæren. Hovedbestyrelsen skal forelægges de reviderede årsregnskaber hvert år i første kvartal.

Stk. 11. Hovedbestyrelsen er forpligtet til senest 14 dage efter et hovedbestyrelsesmøde at sikre, at referaterne er tilgængelige for organisationen.

§17. Partisekretæren er daglig leder af Partikontoret og virker under ansvar over for Hovedbestyrelsen. Partisekretæren ansætter konsulenter og administrativt personale. Hovedbestyrelsen kan, efter indstilling fra partisekretæren, udpege en vicepartisekretær.

Stk. 2. Partisekretæren skal to gange årligt give en redegørelse til Hovedbestyrelsen over driften og prioriteringerne på Partikontoret.

Stk. 3. Partiet tegnes af formanden og partisekretæren i fællesskab eller efter beslutning i Hovedbestyrelsen. Køb, salg og pantsætning af jord og fast ejendom skal godkendes af Hovedbestyrelsen.

Stk. 4. Partisekretæren og partiets ansatte kan opstilles som kandidater til Folketinget og Europa-Parlamentet samt til kommunalbestyrelser og regionsråd, men må fratræde stillingen, hvis vedkommende vælges til Folketinget, Europa-Parlamentet, som borgmester eller regionsrådsformand.

§18. Er der valgt to eller flere socialdemokratiske repræsentanter til Europa-Parlamentet, skal disse danne en gruppe. Gruppen vælger selv en gruppeformand (eventuelt en næstformand og en sekretær).

Stk. 2. Partiformanden skal straks efter et Europa-Parlamentsvalg indkalde Hovedbestyrelsen og den nyvalgte socialdemokratiske gruppe til drøftelse af valgets resultat, konsekvenser og det videre samarbejde med hensyn til eventuelle forhandlinger med andre partier/lister, konstitueringsspørgsmål mv.

Stk. 3. Gruppeformanden foranlediger, at gruppen samles til drøftelse af sager, der kommer til behandling på plenarmøder, udvalgsmøder og møder i Den Socialdemokratiske Gruppe i Europa-Parlamentet.

Stk. 4. Gruppeformanden skal gennemgå de foreliggende sager og forelægge dem med tilhørende oplysninger for gruppens medlemmer. Efter sagens behandling bestemmer gruppen sin stilling. Der føres en kortfattet protokol om gruppens beslutninger. En anden stillingtagen i de forannævnte møder end gruppens flertal er tilladt, når dette forud er meddelt på gruppemødet og noteret i gruppens protokol.

Stk. 5. Gruppen vælger umiddelbart efter hvert valg et medlem af gruppen til at bistå Partikontoret med at opkræve og kontrollere indbetalingen af partiskat, jf. § 7.

Stk. 6. Gruppen skal mødes mindst to gange årligt med Hovedbestyrelsen til en drøftelse af arbejdet i Europa-Parlamentet. Herudover bør væsentlige beslutninger i Europa-Parlamentet forudgående drøftes med Hovedbestyrelsen og folketingsgruppen.

Stk. 7. Et medlem, der har været opstillet på en anden liste, kan kun optages i gruppen efter godkendelse med 2/3 flertal i gruppen og efterfølgende godkendelse i Hovedbestyrelsen.

Stk. 8. Udelukkelse af et gruppemedlem skal vedtages med 2/3 flertal i gruppen. Udelukkelse af et gruppemedlem fra gruppen er først gyldigt efter godkendelse i Hovedbestyrelsen. Udelukkelsen gælder for valgperioden. Udelukkes eller forlader et gruppemedlem den socialdemokratiske gruppe, men forbliver i Europa-Parlamentet, bortfalder den pågældendes medlemskab af Socialdemokratiet.

Stk. 9. Europa-Parlamentsmedlemmerne er adgangsberettigede ved folketingsgruppens møder.

Stk. 10. Europa-Parlamentsmedlemmer kan påtage sig hverv som bestyrelsesmedlemmer eller lignende i private/offentlige erhvervsvirksomheder, forudsat at dette er registreret i Folketingets hvervsregister og følger Europa-Parlamentets til enhver tid gældende retningslinjer.

§19. Medlemmerne af folketingsgruppen er de kandidater fra de 4socialdemokratiske lister, der blev valgt ved det sidste valg til Folketinget, eller der er indtrådt i Folketinget som suppleant for en af disse. Medlemmer af gruppen er endvidere socialdemokratiske ministre, der ikke er medlemmer af Folketinget.

Stk. 2. Partiformanden skal straks efter et folketingsvalg indkalde Hovedbestyrelsen og den nyvalgte socialdemokratiske gruppe til drøftelse af valgets resultat og konsekvenser, herunder drøftelser af forhandlinger med andre partier.

Stk. 3. Folketingsgruppen skal ved sit første møde efter valg til Folketinget og ved hver ordinær Folketingssamlings begyndelse vælge en ledelse af sin midte. Partiets formand er født medlem af gruppeledelsen. Partiets næstformænd og partisekretæren har adgang til såvel gruppeledelsens som gruppens møder. Blandt gruppeledelsens medlemmer vælges et medlem til at bistå Partikontoret med at opkræve og kontrollere indbetalingen af partiskat, jf. § 7.

Stk. 4. Gruppeformanden foranlediger, at gruppen samles til drøftelse af sager, der kommer til behandling i Folketinget og i udvalg mv. Der føres en kortfattet protokol om gruppens og gruppeledelsens møder. Ønsker et medlem under forhandlingerne – enten fra talerstolen eller ved afstemning – at give udtryk for en opfattelse, der afviger fra gruppens, må dette forbehold meddeles gruppen ved 1. behandlingen af sagen i gruppen.

Stk. 5. Gruppen skal mødes mindst to gange årligt med Hovedbestyrelsen til en drøftelse af arbejdet i Folketinget. Herudover bør væsentlige beslutninger i Folketinget forudgående drøftes med Hovedbestyrelsen.

Stk. 6. Et medlem, der har været opstillet på en anden liste, kan kun optages i gruppen efter godkendelse med 2/3 flertal i gruppen og efterfølgende godkendelse i Hovedbestyrelsen.

Stk. 7. Udelukkelse af et gruppemedlem skal vedtages med 2/3 flertal. Udelukkelse af et gruppemedlem er først gyldigt efter godkendelse i Hovedbestyrelsen. Udelukkelsen gælder for valgperioden. Udelukkes eller forlader et gruppemedlem den socialdemokratiske gruppe, men forbliver i Folketinget, bortfalder den pågældendes medlemskab af Socialdemokratiet.

Stk. 8. Folketingsmedlemmer kan påtage sig hverv som bestyrelsesmedlemmer eller lignende i private/offentlige erhvervsvirksomheder, forudsat at dette er registreret i Folketingets hvervsregister og følger Folketingets til enhver tid gældende retningslinjer.

§20. I regioner, hvor der er valgt to eller flere socialdemokratiske repræsentanter i regionsrådet, skal disse danne en gruppe. Gruppen vælger selv en gruppeformand (eventuelt en næstformand og en sekretær).

Stk. 2. Regionsformanden skal straks efter regionsrådsvalg indkalde regionsbestyrelsen til møde med den nyvalgte socialdemokratiske gruppe til drøftelse af valgets resultat, konsekvenser og det videre samarbejde med hensyn til eventuelle forhandlinger med andre partier/lister, konstitueringsspørgsmål mv.

Stk. 3. Forud for hvert møde i regionsrådet skal gruppens medlemmer mødes. Regionsbestyrelsen skal være repræsenteret ved gruppemøderne og skal inddrages i beslutningsprocesserne. Herudover bør gruppen inddrage regionsbestyrelsen, inden væsentlige beslutninger træffes. Den regionale gruppe har det fulde ansvar for den stilling, der tages til regionens anliggender. Gruppens beslutning er derfor i sidste instans afgørende i disse spørgsmål.

Stk. 4. Gruppeformanden skal gennemgå de foreliggende sager og forelægge dem med tilhørende oplysninger for gruppens medlemmer. Efter sagens behandling bestemmer gruppen sin stilling. En anden stillingtagen på regionsrådets møder end gruppens flertal er tilladt, når dette forud er meddelt på gruppemødet og noteret i gruppens protokol. Ved vedtagelse af budgettet er en anden stillingtagen end gruppens flertal tilladt, hvis gruppens flertal accepterer dette. Der føres en kortfattet protokol om gruppens beslutninger.

Stk. 5. Gruppen vælger umiddelbart efter hvert valg et medlem af gruppen til at bistå regionskassereren med at opkræve og kontrollere indbetalingen af partiskat, jf. § 7. Kassereren skal have dokumentation for, at det korrekte beløb er indbetalt. Regionsorganisationens repræsentantskab kan vedtage en højere procentsats end to procent. Ingen kan dog opkræves mere end to procent i partiskat af regionsrådsformandslønnen, medmindre betalingsgrundlaget er større end regionsrådsformandslønnen. Overstigende beløb afregnes efter den høje sats.

Stk. 6. Et medlem, der har været opstillet på andre politiske lister eller borgerlister, kan kun optages i gruppen, hvis gruppen beslutter dette med 2/3 flertal, og regionsrepræsentantskabet giver sin godkendelse med 2/3 flertal af de afgivne gyldige stemmer.

Stk. 7. Udelukkelse af et gruppemedlem skal vedtages med 2/3 flertal i gruppen. Udelukkelse af et gruppemedlem fra gruppen er først gyldig efter 2/3 godkendelse af et regionsrepræsentantskab. Hovedbestyrelsen skal godkende udelukkelsen. Inden en udelukkelsessag kan behandles af regionsrepræsentantskabet og Hovedbestyrelsen, skal det regionale mæglingsudvalg inddrages. Udelukkelsen gælder for valgperioden. Udelukkes eller forlader et gruppemedlem den socialdemokratiske gruppe og forbliver i regionsrådet, bortfalder pågældendes medlemskab af Socialdemokratiet.

§21. I kommuner, hvor der er valgt to eller flere socialdemokratiske repræsentanter i kommunalbestyrelsen, skal disse danne en gruppe. Gruppen vælger selv en gruppeformand (eventuelt en næstformand og en sekretær).

Stk. 2. Foreningsformanden (i kommuner med flere partiforeninger: fællesledelsesformanden) skal straks efter kommunalvalg indkalde bestyrelsen i partiforeningen/fællesledelse til møde med den nyvalgte socialdemokratiske gruppe til drøftelse af valgets resultat, konsekvenser og det videre samarbejde med hensyn til eventuelle forhandlinger med andre partier/lister, konstitueringsspørgsmål mv.

Stk. 3. Forud for hvert møde i kommunalbestyrelsen skal gruppens medlemmer mødes. Bestyrelsen af fællesledelsen/partiforeningen i kommunen skal være repræsenteret ved gruppemøderne. Gruppen bør inddrage bestyrelsen og medlemmer i kommunen i beslutningsprocessen, inden væsentlige beslutninger træffes. Den kommunale gruppe har det fulde ansvar for den stilling, der tages til kommunens anliggender. Gruppens beslutning er derfor i sidste instans afgørende i disse spørgsmål.

Stk. 4. Gruppeformanden skal gennemgå de foreliggende sager og forelægge dem med tilhørende oplysninger for gruppens medlemmer. Efter sagens behandling bestemmer gruppen sin stilling. En anden stillingtagen i kommunalbestyrelsens møder end gruppens flertal er tilladt, når dette forud er meddelt på gruppemødet og noteret i gruppens protokol. Ved vedtagelse af budgettet er en anden stillingtagen end gruppens flertal tilladt, hvis gruppens flertal accepterer det. Der føres en kortfattet protokol over gruppens beslutninger.

Stk. 5. Gruppen vælger umiddelbart efter hvert valg et medlem af gruppen til at bistå foreningskassereren (i kommuner med flere partiforeninger fællesledelseskassereren) med at opkræve og kontrollere indbetalingen af partiskat, jf. § 7. Kassereren skal have dokumentation for, at det korrekte beløb er indbetalt. Partiforeningens generalforsamling (i kommuner med flere partiforeninger, fællesledelsens repræsentantskab eller generalforsamling) kan vedtage en højere procentsats end to procent. Ingen kan dog opkræves mere end to procent i partiskat af borgmesterlønnen eller vederlag, der er på størrelse med borgmesterlønnen, medmindre betalingsgrundlaget er større end borgmesterlønnen. Overstigende beløb afregnes efter den høje sats.

Stk. 6. Et medlem, der har været opstillet på andre politiske lister eller borgerlister, kan kun optages i gruppen, hvis gruppen beslutter dette med 2/3 flertal, og partiforeningens/fællesledelsens generalforsamling/ repræsentantskabsmøde giver sin godkendelse med 2/3 flertal af de afgivne gyldige stemmer.

Stk. 7. Udelukkelse af et gruppemedlem skal vedtages med 2/3 flertal i gruppen. Udelukkelse af et gruppemedlem fra gruppen er først gyldigt efter 2/3 godkendelse af den lokale kompetente forsamling (i kommuner med flere partiforeninger; fællesledelsens repræsentantskabsmøde eller generalforsamling. I kommuner med en partiforening; generalforsamlingen). Hovedbestyrelsen skal godkende udelukkelsen. Inden en udelukkelsessag kan behandles af den lokale kompetente forsamling og Hovedbestyrelsen, skal det kommunale mæglingsudvalg inddrages. Udelukkelsen gælder for valgperioden. Udelukkes eller forlader et gruppemedlem den socialdemokratiske gruppe og forbliver i kommunalbestyrelsen, bortfalder pågældendes medlemskab af Socialdemokratiet.

§22. Udvalget udpeges af Hovedbestyrelsen og består af seks medlemmer: To medlemmer af Hovedbestyrelsen, partisekretæren og en medarbejder fra Partikontoret samt to borgmestre (ved sager om udelukkelse af medlemmer af socialdemokratiske grupper i kommunalbestyrelser) eller to regionsrådsformænd/regionsrådsgruppeformænd (ved sager om udelukkelse af medlemmer af socialdemokratiske grupper i regionsråd). Partisekretæren er formand for udvalget.

Stk. 2. Udvalget skal arbejde for at opnå forlig i sager om udelukkelse af medlemmer af socialdemokratiske grupper i kommunalbestyrelser og regionsråd. Inden en udelukkelsessag kan behandles af den lokale kompetente forsamling og Hovedbestyrelsen, skal det kommunale/regionale mæglingsudvalg inddrages.

Stk. 3. Hvis der i sager om udelukkelse ikke kan opnås forlig, skal udvalget udarbejde en redegørelse for sin opfattelse af sagen til Hovedbestyrelsen, inden Hovedbestyrelsen træffer sin afgørelse om, hvorvidt en foretaget udelukkelse skal godkendes.

§23. Udvalget består af fire medlemmer: Partisekretæren samt tre yderligere medlemmer, der på baggrund af indstilling fra partiets ledelse udpeges af Hovedbestyrelsen for en fireårig periode på det førstkommende hovedbestyrelsesmøde efter kongressen. Hovedbestyrelsen vælger ydermere tre suppleanter. Udpegningen sker på baggrund af relevante og specifikke kompetencer. Formanden for udvalget vælges blandt de tre medlemmer, som udpeges af Hovedbestyrelsen, og ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Ved inhabilitet indtræder en af partiets næstformænd i udvalget i stedet for partisekretæren, og hvad angår de tre yderligere medlemmer indtræder suppleanterne. Udvalget er pålagt tavshedspligt også efter hvervets udløb.

Stk. 2. Udvalget behandler udelukkende sager vedrørende krænkende adfærd, som beskrevet i de af Hovedbestyrelsen udarbejdede retningslinjer mod krænkende adfærd herunder chikane og seksuel chikane.

Stk. 3. Udvalget afgør suverænt, hvorvidt en henvendelse om krænkende adfærd skal føre til en sanktion. Udvalget har kompetencen til at effektuere en evt. sanktion. Det berørte organisatoriske led informeres om sagens udfald. Udelukkelse kan kun ske med Hovedbestyrelsens godkendelse jf. § 25 stk. 5 og 6.

§24. Manglende indbetaling af kontingent og partiskat kan uden videre foranstaltning medføre tab af medlemskab, jf. § 6, stk. 3 og § 7, stk. 3.

Stk. 2. Hvis man tilhører noget andet partis politiske organisation eller ved Europa-Parlaments-, folketings, regionsråds- eller kommunale valg opstiller på eller medvirker ved opstilling af andre lister end de socialdemokratiske, bortfalder ens medlemskab.

Stk. 3. Hvis man udelukkes eller udtræder af en socialdemokratisk gruppe, men forbliver i kommunalbestyrelsen, regionsrådet, Folketinget eller Europa-Parlamentet, bortfalder ens medlemskab.

Stk. 4. Afgørelser i disciplinærudvalget kan medføre tab af dele eller alle medlemsrettighederne i § 4 samt bortfald af medlemskab, såfremt dette godkendes af Hovedbestyrelsen jf. § 23, stk. 3.

§25. Udelukkelse af medlemmer kan foretages af de lokale partiforeninger, når en generalforsamling vedtager det med 2/3 flertal af de afgivne gyldige stemmer.

Stk. 2. Ved forslag om udelukkelse af kommunalbestyrelsesmedlemmer eller regionsrådsmedlemmer skal mæglingsudvalget inddrages, jf. § 21, stk. 7 og § 20, stk. 7.

Stk. 3. Bestyrelsen skal forud for generalforsamlingen give den eller de, der er foreslået udelukket, skriftlig meddelelse om, at et sådant forslag vil blive behandlet, og den eller de pågældende skal have ret til at deltage i generalforsamlingens forhandlinger om spørgsmålet.

Stk. 4. Medlemmerne skal informeres om, at et spørgsmål om udelukkelse står på dagsordenen.

Stk. 5. I særlige tilfælde kan Hovedbestyrelsen udelukke et medlem. Forinden skal den lokale partiforening inddrages. En sådan udelukkelse skal altid begrundes skriftligt til den lokale partiforening.

Stk. 6. Alle udelukkelser og genoptagelser af udelukkede medlemmer skal for at være gyldige godkendes af Hovedbestyrelsen.

Stk. 7. Hovedbestyrelsens afgørelse er bindende for alle partiets instanser og kan kun ændres af kongressen. Partisekretæren skal sende foreningerne meddelelse om udelukkede medlemmer. Hvis en udelukkelse ikke er ophævet, kan den pågældende ikke være tilsluttet nogen anden forening.

Stk. 8. Enhver foreningsformand skal senest otte dage efter den generalforsamling, hvor udelukkelsen er foretaget, sende meddelelse herom til Hovedbestyrelsen. Brevet skal indeholde en redegørelse for årsagen til udelukkelsen, referat fra generalforsamlingen indeholdende oplysning om stemmetal og andet relevant materiale.

Stk. 9. Foreningsformanden skal meddele den/de pågældende, at de inden 14 dage efter generalforsamlingen har ret til at indanke sagen for Hovedbestyrelsen.

§26. Det er Hovedbestyrelsens ansvar at udarbejde standardvedtægter for partiorganisationens lokale led i overensstemmelse med den lov og de bestemmelser, kongressen har vedtaget. De nye vedtægter skal implementeres i eventuelle lokale vedtægter senest ved førstkommende møde i den kompetente forsamling. I modsat fald er standardvedtægterne gældende.

Stk. 2. Afvigelser fra partiets standardvedtægter kan kun ske, hvis repræsentantskabet eller generalforsamlingen beslutter dette med 2/3 flertal af de afgivne gyldige stemmer. Afvigelserne må ikke være i strid med partiets lov. Tvivlstilfælde kan ankes for Hovedbestyrelsen.

Stk. 3. Hovedbestyrelsen kan, efter ansøgning fra de omfattede organisationsled, godkende afvigelser fra bestemmelserne i § 8-11 om opgavefordelingen mellem de enkelte organisationsled og om sammenlægning af kredse og fællesledelser/partiforeninger, hvor der er tale om medlemsmæssigt sammenfald. Ansøgningen skal være tiltrådt af den kompetente forsamling i alle de omfattede organisationsled med 2/3 flertal af de gyldige stemmer.

§27. Hovedbestyrelsen kan efter indstilling fra et organisationsled godkende forsøgs- og udviklingsprojekter, der afviger fra loven.

§28. Nærværende lov kan ændres på en ordinær eller ekstraordinær kongres med 2/3 flertal af de afgivne gyldige stemmer.

Vedtaget på Socialdemokratiets kongres, september 2021