Region Hovedstaden tester netop nu, om en eksisterende rensningsmetode på regionens anlæg også kan fjerne PFAS-stoffer fra grundvandet. Resultaterne er lovende, og rensemetoden ser ud til at have potentiale i kampen mod PFAS-forurening.
ARTIKLEN KREDITERES REGION HOVEDSTADENS REDAKTION
Siden forureningssagen fra en brandøvelsesplads i Korsør sidste år satte ekstra fokus på PFAS-stoffer, er opgaven med at håndtere stofferne bare vokset. Det skyldes dels, at Miljøstyrelsen har sænket grænseværdierne, efter der er kommet ny viden om stoffernes farlighed, og dels at vi er blevet klogere på, hvor udbredt brugen af stofferne har været.
Opgaven med PFAS stiller særlige krav til undersøgelser og renseteknologi. Region Hovedstaden er derfor ved at teste, om kulfiltre kan bruges til at fjerne PFAS fra grundvandet. Rensemetoden testes på flere af regionens vandrensningsanlæg, og allerede nu ser resultaterne lovende ud i forhold til at fjerne PFAS fra vandet.
- Vi står overfor en enorm opgave med at rense op efter PFAS-forureninger i regionerne. Flere steder i landet har PFAS vist sig at være problematisk for grundvandet. Derfor er vi meget fokuserede på at finde metoder, der kan bruges til at rense vandet for PFAS, udtaler Line Ervolder (C), formand for miljø- og klimaudvalget i Region Hovedstaden.
Test af rensemetode
Region Hovedstaden driver 50 vandrensningsanlæg, der tilsammen oppumper 2,5 mio. kubikmeter forurenet grundvand om året. Vandet er primært forurenet med klorerede opløsningsmidler. Og oppumpning og rens af vandet skal sikre, at det forurenede vand ikke strømmer hen til de vandboringer, hvor vandværkerne henter deres drikkevand.
Regionen har foreløbigt undersøgt vandet på 32 anlæg. Her blev det oppumpede vand målt for PFAS-indhold – både før og efter rensning. På 21 af anlæggene var indholdet af PFAS under de tilladte grænseværdier allerede før rensning, mens niveauet var overskredet på 11 anlæg. Efter rensning med kulfilteret lykkedes det også at komme under grænseværdierne på 10 ud af de 11 anlæg med for meget PFAS i vandet. På et enkelt anlæg har det været nødvendigt at iværksætte ekstra rensning for PFAS.
- Først og fremmeste er det glædeligt, at vores undersøgelser viser, at der ikke var for meget PFAS i vandet på 21 af vores anlæg. Derudover er det positivt, at vi nu ved, at vi har en kendt rensemetode, der tegner til også at kunne bruges til at fjerne PFAS-stofferne. Vi fortsætter med at teste, samtidig med, at vi også undersøger andre metoder, siger Line Ervolder (C), formand for miljø- og klimaudvalget i Region Hovedstaden.
På de sidste 18 af regionens 50 anlæg undersøges vandet for PFAS netop nu. Her forventes resultaterne at være klar inden året er omme.
Fakta
- Kulfiltrer bruges til at fjerne fx miljøfremmede stoffer fra grundvandet. Når vandet sendes gennem filtret, sætter stofferne sig fast på det aktive kul, der er inde i filteret. Når vandet kommer ud af filtret, er stofferne fjernet fra vandet. Aktivt kul er bittesmå stykker af kul, som er gode til at opsamle de uønskede stoffer fra vandet. Når kullene er mættet med stofferne, skal de enten regenereres eller forbrændes.
- Ud over test af rensemetoden med kulfiltre har Region Hovedstaden også iværksat andre aktiviteter i forhold til PFAS, bl.a. opsporing af kilder til PFAS-forurening, undersøgelse af brandøvelsespladser og projekter med forskningsinstitutioner og relevante renseteknologi-firmaer, så regionen kan igangsætte fuldskala PFAS-rensning af grundvandet på grunde, hvor forureningen viser sig at udgøre en risiko.
- PFAS er den fælles betegnelse for flere tusinde forskellige fluorstoffer. PFAS-stofferne har været anvendt mange steder, fx i brandskum, til overfladebehandling af tæpper, møbler, tekstiler og i fødevareemballage, bl.a. pizzabakker.
