I dag er behovet for at vores børn og unge hurtigt kan blive udredt for eventuelle psykiatriske diagnoser så stort, at vi ikke kan følge med.
Det er en desperat situation. Både medarbejdere i psykiatrien og os som regionspolitikere har halset efter en udvikling, vi de senere år ikke har kunnet ændre. På trods af, at vi i Region Hovedstaden har prioriteret mange millioner kroner ved de seneste budgetaftaler.
Virkeligheden er desværre den, at mange forældre ikke kan få den behandling til deres barn, som de naturligt ønsker – og har en berettiget forventning om i vores sundhedsvæsen.
For mange familier i Region Hovedstaden er måneder – måske års – ventetid den triste virkelighed. Det har man ikke tålmodighed til, så forældre går en anden og hidtil helt legal vej: De skifter fra sygesikringsgruppe 1 til 2, for at kunne betale sig til hurtigere hjælp.
Borgere, der er tilmeldt sygesikringsgruppe 2, kan i dag vælge behandling hos praktiserende speciallæger uden henvisning fra egen læge, også dem uden aftaler med det offentlige. Det indebærer, at det med offentlige midler er muligt at springe ventelisterne over. Forældrene betaler selv op til 25.000-40.000 kroner for udredningen i første omgang, men kan med et barn i sygesikringsgruppe 2 få refunderet størstedelen af beløbet gennem borgerservice.
Det er lige præcis, hvad der er sket. Det har vi netop fået dokumenteret gennem tal fra Region Hovedstaden. Her er antallet af børn og unge, der har skiftet sygesikringsgruppe, steget med 44 procent siden 2019.
Det vidner om flere ting. Dels, at alt for mange ikke kan få den hjælp, de har brug for i tide i det offentlige system. Men det er også ulighed i sundhed i praksis. De forældre, der har evnen, vælger at betale sig til hurtigere psykiatrisk hjælp. For dem uden en stærk økonomi, er der kun ventetiden. Det kan vi ikke være bekendt.
Når adgang til hurtig behandling bliver afhængig af familiens økonomi, skaber vi en ulighed, der rammer børn i forvejen sårbare livssituationer. Børn fra ressourcestærke familier får hjælp – børn fra familier med færre midler må vente. I psykiatrien kan ventetid have store konsekvenser. Økonomisk er det også en dårlig forretning for vores fælles sundhedskasse.
De offentlige udgifter til private børne- og ungdomspsykiatere uden ydernummer er steget med 53 procent siden 2022. Vi har altså skabt et system, hvor flere og flere presses ud i dyre private løsninger – mens dem uden penge bliver ladt i stikken. Det er både socialt skævt og sundhedsfagligt uforsvarligt.
Da sundhedsminister Sophie Løhde (V) tidligere i april fremlagde regeringens store genopretningsplan for psykiatrien var hun opmærksom på denne skæve udvikling. ”Fremfor at bruge offentlige penge på at lade dem, som i øvrigt selv kan betale og har ressourcerne, springe køen over, bør vi afskaffe ordningen og bruge pengene på at få bragt ventetiden ned for de mange, som venter på hjælp,” sagde hun til Jyllands-Posten.
Den melding er vi glade for. Dette smuthul skal stoppes for at sikre en mere lige behandling af vores børn og unge i psykiatrien. Det skal ikke bestemmes af skæve regler og størrelsen på forældrenes tegnebog.
Udover at standse denne mulighed for at flytte sit barn fra den ene sygesikringsgruppe til den anden, foreslår vi
• Flere psykiatere med ydernummer, så alle kan få adgang til behandling via gruppe 1.
• Kortere ventetider i den offentlige psykiatri – især for børn og unge. Dette synes at være på vej, da regeringen foreslår at bruge mange flere penge præcist til at indfri dette mål.
• En klar plan for, hvordan vi bruger psykiatriplanen til at sikre reel lighed i adgang.
Regeringen lægger op til at afskaffe sygesikringsgruppe 2 for alle specialer. Tiden er løbet fra et sundhedsvæsen med to sygesikringsgrupper. Eller som sundhedsministeren så rigtigt skriver:
”Offentlige midler skal bruges til at nedbringe ventelisterne for de mange, der venter – ikke kun for de få, der kan betale ekstra selv.”
