Du har måske oplevet (eller hørt om andre) at blive udskrevet fra hospitalet, kun for kort tid efter at skulle indlægges på ny? Eller måske har du oplevet, at den kommunale pleje har oplevet bøvl med oplysninger om medicin eller instruks i, hvad du har behov for?
AF Nicolai Kampmann
Et styrket samarbejde på tværs af myndigheder skal ændre på det, så det især gavner ældre medborgere.
Samarbejdet har fået et lidt specielt navn: ”Sundhedsklynger”.
Her vil jeg beskrive, hvordan det er organiseret.
Hvad er Sundhedsklynger?
Der er oprettet fem sundhedsklynger. Et for hvert akuthospital. Klyngerne hedder Nord, Midt, Byen, Syd og Bornholm. Hver sundhedsklynge bliver central for borgere i geografisk nærhed og for borgere i nærliggende kommuner i hele regionen.
Med i hver klynge er hospitalsledelsen, regionen, kommunen og de alment praktiserende læger. Dermed er alle væsentlige faglige aktører med i samarbejdet.
Klyngernes primære opgaver er:
- Sikre sammenhængende patientforløb for ældre medicinske patienter, borgere med kroniske sygdomme og borgere med psykiske lidelser
- Behandling tæt på borgerens hjem
- Forebyggelse af sygdom
- Forebyggelse af (gen)indlæggelser
- Fødende og børn og unge.
Hvad skal de afhjælpe/opnå?
Vores sundhedsvæsen er under stort pres. Det bliver IKKE mindre de kommende år, hvor vi bliver flere ældre og skal gøre alt for at have kvalificerede medarbejdere i sundhedsvæsnet.
Læger på hospitaler og i almen praksis skal sammen med sygeplejersker - på hospitaler og i kommunalt regi - fokusere deres tid på de patienter, der har størst behov. Kan vi undgå for mange genindlæggelser og skabe en tryg pleje i eget hjem, så er det bedst for alle.
Desværre har vi ikke været dygtige nok i vores sundhedsvæsen til at få samarbejdet til at fungere. Det er vi pinedød nødt til at håndtere nu. Forhåbentlig vil det styrkede samarbejde bidrage til det.
Hvad vil det betyde for borgerne?
I Region Hovedstaden har vi indført et 72-timers behandlingsansvar for hospitalerne. Det gælder altså de første tre døgn efter udskrivelse. Målet er at sikre bedre overgange fra hospital til kommunal pleje ved hjælp af bedre udskrivninger, samt nedbringe antallet af genindlæggelser.
Det betyder, at den kommunale sygeplejerske eller hjemmehjælper har et nummer/navn til den afdeling, der har udskrevet en patient. Det skal være nemt at komme i kontakt med hospitalet, hvis der er bekymring for ”fru Jensen”.
Det er en ændring fra tidligere, hvor man i en kommune måske har oplevet, at en patient blev udskrevet for tidligt. I regionen har vi oplevet, at en kommune ikke altid var klar til at tage godt imod.
I alle tilfælde ved vi, at mange genindlæggelser sker inden for de første dage. Vi tror, at antallet kan reduceres med tættere samarbejde til glæde for alle parter.
Her fra 1. september bliver borgere, der modtager sygepleje i eget hjem, også omfattet af behandlingsansvaret.
Plejepersonale i kommunerne har taget godt imod ordningen. Både patienter og medarbejdere oplever, at man kan hjælpe borgerne hurtigt uden bureaukratisk bøvl eller lukket i weekenderne.
Plejepersonale skal sparre med den hospitalsafdeling, der kender den ny udskrevne borger. Det skaber tryghed og vil kunne forebygge genindlæggelser.
Vi håber og tror, at det tværgående samarbejde (klyngerne) fører til et trygt forløb for den enkelte borger. Og et stærkt samarbejde mellem de aktører, der har ansvaret for vores sundhed.
FAKTA
Sundhedsklyngerne består af samtlige borgmestre i optageområdet, regionsrådsmedlemmer samt repræsentanter fra praktiserende lægers organisation (PLO)
Kort forklaring af organisering
- Det har vægtet højt at koble strategisk niveau og praksisnær niveau i de faglige-strategiske klynger.
- Børn, unge, psykiatri, PLO-H og brugerrepræsentanter er indtænkt i organisering
Ansvaret for den politiske organisering af sundhedsklyngerne sker i det nye Sundhedssamarbejdsudvalg.
Udvalget er sammensat af regionsrådsmedlemmer, de borgmestre som er medformænd i sundhedsklyngerne og repræsentanter fra praktiserende lægers organisation (PLO).
