I november sidste år stemte vi til Regionsrådsvalget. Det var efterfølgende lange dage hvor der skulle fintælles stemmer. Efter hele 3 dage stod valget klart – jeg blev ringet op af Lars med beskeden om at jeg var valgt for Socialdemokratiet. En kæmpe tillid, som jeg hver eneste dag er dybt taknemmelig for.
AF BRIAN HØIER
Det har været et usædvanligt travlt første år. Vi har i Region Hovedstaden været stillet over for rigeligt med udfordringer: 1-1-2, hjemtagelse af ambulanceudbud, 1813, fødeområdet, psykiatrien, udfordringer med fastholdelse og rekruttering af personale, udskudte behandlinger og ventetider, stigende byggepriser, generations-forureninger såsom PFAS og meget mere. Dette uden at nævne at vi i februar kom på bagkanten af en Covid-19 pandemi.
Som helt ny politiker har det været enormt overvældende men også spændende at skulle være beslutningstager for så stor en organisation. Med Region Hovedstaden både som arbejdsgiver og som politisk platform har det indimellem været en svær balance. Konstant skal man være omstillingsparat og kunne ”skifte kasket”
Det er en noget speciel situation at arbejde samme sted hvor man også skal have ansvaret for de politiske beslutninger der skal tages.
Når kollegaer spørger interesseret til nye politiske ændringer, er det både spændende, men kan også være hårdt at skulle stå på mål for det. Vi har i udvalget for Fastholdelse og Rekruttering, lavet en fremtidig plan for ”det gode arbejdsliv”. Her har der været en del debat efterfølgende i forhold til at flere medarbejdere skal tage flere vagter. Selv arbejder jeg et sted hvor vi ikke er en del af vagtarbejdet og flere har derfor spurgt mig om hvordan man dog har forestillet sig at dette skulle implementeres.
Der har også været nogle tragiske sager i psykiatrien over sommeren. Her har jeg igen måtte balancere mellem arbejdsliv og det politiske arbejde, da jeg selv arbejder på Psykiatrisk Center Amager, som har fået en del medieomtale.
Nogle kollegaer fra Region Hovedstadens Psykiatri, har givet en voldsom kritik af forholdene, i psykiatrien. Her har jeg måtte forklare de nuværende tiltag og hvad der arbejdes på i organisationen. Jeg har også deltaget i samtaler, fordi jeg som politiker har ønsket at blive klogere på mine kollegaers frustrationer.
Til dagligt har jeg som sygeplejerske i psykiatrien, ”adgang til maskinrummet”, og kender organisationen indefra. Derfor kan det være svært blive i rollen som medarbejder, når man samtidigt har kendskab til oplysninger fra øverste politiske niveau. Som politiker får man dog et større indblik i, hvorfor mange beslutninger, tager tid at implementere. Region Hovedstaden er en supertanker som kan være svær at vende..
Derfor skal man minde sig selv om at politik tager tid, og vi heldigvis er folkevalgte for minimum 3 år endnu.
Med ønsket om en god jul og et godt nytår.
