Taskforce om akuttelefon 1813

AF Leila Lindén

For min egen regning vil jeg sige, at jeg mener, at beslutningen om, at man skal kunne komme igennem indenfor 3 minutter, er forkert. Det er simpelthen ikke realistisk og bliver det aldrig.
Det er heller ikke nødvendigt, for hvis det er rigtigt akut, skal man jo ringe 112.
Men naturligvis skal man ikke vente halve og hele timer, det er klart.

Lægevagten i de øvrige fire regioner har deres svartider sat til 5 minutter, hvilket de ikke har kunnet leve op til i de seneste tre år.

Vi har skabt for høje forventninger til 1813, besvarelse indenfor 3 minutter kan ikke efterleves og dette giver i tilgift et dårligt arbejdsmiljø: Det er demotiverende som medarbejder at gå på arbejde og vide, at man ikke kan leve op til (urealistiske) politiske målsætninger. Dette giver også svære rekrutteringsproblemer.

Men ventetiden i telefonen skal ned!

Taskforcen har holdt to møder, hvor opgaverne i taskforcen er blevet yderligere konkretiseret, og hvor fokus særligt har været på de dele af arbejdet, der forventes at tage længst tid.
Det drejer sig især om de opgaver, hvor der skal indhentes viden om borgernes forventninger og andre virksomheders arbejde med køhåndtering.

Der er en undersøgelse, men denne er af noget ældre dato, der viser, at over 90 % af den mere end en million mennesker, der årligt ringer til 1813, er meget tilfredse med den rådgivning, service og vejledning, de får på 1813.

I forhold til at indhente ny viden om borgernes forventninger vil der blive gennemført telefoninterviews med et stort og repræsentativt udsnit af borgere i Region Hovedstaden. Undersøgelsen vil omfatte både borgere, som har erfaring med at ringe til 1813 og borgere, som ikke har ringet til 1813 for nyligt.
Formålet med undersøgelsen er at afdække borgernes forventninger og behov i forhold til 1813.

I forhold til at indhente viden om køhåndtering vil taskforcen undersøge relevante aktørers erfaringer med forebyggelse af og effektiv afvikling af telefonkøer.
Det kan fx være virksomheder, der generelt eller i perioder modtager mange telefoniske henvendelser, herunder fx SKAT, Movia, ATP og lignende.

Som en del af denne undersøgelse indgår en afdækning af relevante tiltag i virksomhederne, som kunne være relevante for Akuttelefonen 1813. Der skal også ses på virksomhedernes brug af teknologiske virkemidler fx selvbetjeningsløsninger.
I relevant omfang kan der i undersøgelsen også inddrages internationale erfaringer på området.

Taskforcen er desuden i gang med at udarbejde de indledende afsnit i
afrapporteringen, herunder beskrivelse af baggrund for taskforcen og taskforcens opgave, beskrivelse af tidligere iværksatte tiltag og resultater heraf samt beskrivelse af udviklingen af borgernes opkaldsmønstre.

Sideløbende med taskforcens arbejde, arbejder Akutberedskabet med en række forskellige tiltag for at robustgøre driften og nedbringe svartiderne.

Det drejer sig blandt andet om at øget bemanding, styrkelse af den lægefaglige ledelse, fleksibel vagtplanlægning og øget brug af hjemmearbejde samt styrket kommunikation med borgerne. Rekrutteringen af sygeplejersker fortsætter, men der mangler jo sygeplejersker alle vegne i dag. Jeg tror, der mangler 20 - 30 sygeplejersker på 1813...

Taskforcens sammensætning:

Taskforcen har reference til koncerndirektionen og består af følgende medlemmer:

• Dorthe Crüger (lægefaglig koncerndirektør) - formand for taskforcen
• Birgitte Rav Degenkolv (hospitalsdirektør på Amager og Hvidovre Hospital)
• Kristian Antonsen (hospitalsdirektør på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital)
• Jonas Egebart (ny direktør i Akutberedskabet)
• Susy Buur Johnsen (akut dispatcher, som disponerer
  udrydningskøretøjer, tillidsrepræsentant og medlem af Akutberedeskabets MED-udvalg)
• Kirstine Vestergård Nielsen (direktør i Center for HR og Uddannelse)
• Charlotte Hosbond (direktør i Center for sundhed)

Taskforcen vil give en fornyet status for arbejdet på regionens forretningsudvalgsmøde møde den 3. maj 2022.