AFTALE: Praktiserende læger skal hjælpe Akuttelefonen 1813

Vi har længe haft problemer med lange svartider på 1813. Årsagerne er mange opkald og problemer med at skaffe tilstrækkeligt med personale. Derfor har vi her i foråret sat et arbejde i gang med at se på forskellige løsninger. Og vi har bl.a. erfaret, at der straks når klokken slår 16 og egen lukker, så vælter det ind med opkald.

1813 Lars Gaardhøj, Regionsrådsformand i Region Hovedstaden

 

AF Lars Gaardhøj

Faktisk så mange, at der ofte opbygges en pukkel af ventende opkald, som personalet bruger timer på at inhente, og det betyder selvfølge lang ventetid og frustration blandt personalet og selvfølgelig borgere, der ringer ind.

Jeg er rigtig glad for, at vi har indgået en aftale med de praktiserende lægers organisation (PLO) om, at de nu kan hjælpe på 1813 i spidsbelastningen kl.16-18 hjemme fra deres egen praksis ved hjælp af udstyr, som vi udleverer og som logger dem på vores system, som ellers betjenes af personalet, der holder til i Ballerup. Det er således en brobygningsaftale mellem dag og aften. Her og nu håber jeg aftalen vil bidrage til at få nedbragt svartiderne på 1813, men på længere sigt giver det også andre muligheder for at udvikle og styrke 1813, som er en god ordning, som vi nu styrker med samarbejdet med PLO, og samarbejde er der brug for, da vi ser i resten af landet, at de traditionelle vagtlægetelefoner er meget udfordrede og har lange ventetider. Vi kommer derfor også til at tage flere skridt for at styrke 1813. Det kan handle om bedre tekniske løsninger, når du ringer 1813.   

Foreløbig vil jeg som regionsrådsformand glæde mig over, at vi over den senere tid har indgået flere aftaler med PLO, og altså nu er lykkedes med at få en aftale i stand også omkring 1813. Det er jeg stolt over.