Den 13. juli i år kan vi fejre Anker Jørgensens 100-års fødselsdag. Og til oktober er det 50 år siden, at han til stor overraskelse for de fleste blev Danmarks statsminister.
ARTIKLEN KREDITERES ARBEJDERMUSEETS FACEBOOKSIDEREDAKTION
ARBEJDERMUSEET HAR BRUG FOR HJÆLP:
HVORDAN HUSKER DU ANKER?
Den 13. juli i år kan vi fejre Anker Jørgensens 100-års fødselsdag. Og til oktober er det 50 år siden, at han til stor overraskelse for de fleste blev Danmarks statsminister.
Derfor forbereder vi lige nu en særudstilling, der skal tage os med ind i Ankers univers med særligt fokus på en af Ankers store kærligheder - litteraturen.
MEN VI HAR BRUG FOR DIN HJÆLP
For vi ved godt, at Anker betød rigtig meget for mange og for få helt enormt.
Vil du derfor dele det eller de ord, som du særligt forbinder med Anker? Og hvis du ligger inde med en historie om ham, så kom også gerne med den.
SÅDAN GØR DU:
Skriv de ord eller særlige historie, som du forbinder med Anker i kommentarfeltet herunder eller send på mail til vores medarbejder Kristine på kmg@arbejdermuseet.dk.
Bemærk - vi vil meget gerne kunne bruge dit navn, hvis din historie eller dit ord kommer med i den endelige udstilling. Så notér venligst, om vi må det.
MØD OS I SYDHAVNEN
Vil du hellere fortælle os historierne mundtligt, så mød os på Anker Jørgensens Plads i Sydhavnen torsdag den 3. februar kl. 14-16.
Udstillingen åbner 30. juni 2022, og vi kan ikke vente med at fortælle mere.
Vi glæder os til at høre fra jer.