Lars Gaardhøjs 1. maj tale

Traditionen tro var 1. maj en travl dag for spidskandidaten for Socialdemokratiet Region Hovedstaden. Gik du glip af talen, kan du både læse den her.

Lars Gaardhoej Lars Gaardhøj, Spidskandidat for Socialdemokratiet Region Hovedstaden.

 

Af Lars Gaardhøj

 

Kære Venner

Det seneste år har fællesskabet og solidariteten været udfordret af Covid-pandemien. Mange har været bekymrede, hvor hårdt ville Danmark blive ramt? Kunne vores hospitaler følge med? Ville vi miste vores job?

Vi kan nu se, at Danmark er kommet flot igennem pandemien. Vi har alle påtaget os et ansvar. Som samfund. Og som enkeltpersoner. 

Men nedlukningen har også været hård. Jeg tænker især på børn og unge, ældre, enlige, udsatte og sårbare, der har lidt mange afsavn – og de mange, der har mistet deres job.

Med forårets komme, og særligt vaccinernes komme, er der endelig lys forude.

Snart er 1 ud af 4 i hele befolkningen vaccinerede eller påbegyndt, og det inkluderer vores ældre og mest udsatte.

Det er dét, der gør, at vi kan se frem mod en normal hverdag igen, hvor børnene er i skole, vi kan tage på stadion, spise på restaurant og snart også rejse igen. Hvor er det skønt. 

Jeg vil på denne 1. maj sende en tak til alle, der har knoklet for at holde samfundshjulene i gang, og jeg tænker også på alle de virksomheder og små selvstændige, der kæmper for at overleve.    

En særlig tak skal gå til regionens sundhedspersonale. Forestil jer at gå på arbejde med stor risiko for at blive smittet med covid19, og så gøre det alligevel. Det kræver mod. Tak til jer!

 

Valgkampsår

Til november er der regionsrådsvalg og jeg er socialdemokratiets kandidat til formandsposten her i Region Hovedstaden.

Vi har i Danmark indrettet os med et solidarisk sundhedssystem, hvor det aldrig er din pengepungs størrelse, der afgør om du kan få hjælp, men om du har et behov.

Det kan vi være stolte af. Men der er fortsat udfordringer. For når vi ser på danskernes sundhed, så kan vi se, at den er ulige fordelt.

Det er fortsat dem med korte eller ingen uddannelser, dem med fysisk hårde job, og dem, der lever med psykisk sygdom, hjemløshed og misbrug, som lever kortere og ofte også hårdere liv end flertallet.

Min egen far er et godt eksempel. Han arbejdede først i landbruget og siden industrien. Stod tidligt op, knoklede i vind og vejr, og peb ikke over det. Men i familien kunne vi godt se han var slidt, for det var fast rutine, at han faldt i søvn foran fjernsynet, når vi sad sammen i stuen om aftenen. Min far døde som 61-årig. Alt for tidligt, og sådan er det desværre i mange familier.

Ulighed i sundhed er meget håndgribelig. Det handler om liv.  

 

Ambitioner for Region H

Som spidskandidat til Regionsrådet ønsker jeg, at vi gør noget ved uligheden i sundhed. Det kræver, at vi har et stærkt offentligt sundhedsvæsen, der både er der for dem, der godt kan opsøge hjælp, men i lige så høj grad også for dem, der ikke selv opsøger hjælp. 

Jeg er meget optaget af at vi udvikler nye måder at række ud og få alle med. For nylig hørte jeg om Diabetesbussen, der i Region Sjælland kører ud og hjælper diabetikere, som ikke selv er i stand til at komme ind til hospitalet til kontrol. Den slags tror jeg vi skal have mere af, ligesom vi skal forebygge meget mere og indgå nye partnerskaber fx med fagforeninger, der har stor interesse i at sikre deres medlemmer sunde, gode og lange liv.

Jeg vil som regionsrådsformand arbejde for, at Region Hovedstaden bliver patienternes region. Her skal man behandles godt, respektfuldt og til tiden – og patienterne skal være de mest tilfredse i landet. Ja, jeg sagde: de mest tilfredse patienter i landet.

Vi har det, der skal til: Dygtigt personale, vi bygger nye moderne hospitaler og investerer i teknologi, men en vigtig forudsætning er også, tilfredse medarbejdere. Det giver god kvalitet med fokus på nærhed for patienter og pårørende.

Og vi er godt på vej. Arbejdsmiljøet i regionen er forbedret den seneste tid. Mobning, uønsket seksuel opmærksomhed og trusler om vold er faldet markant.

Der er dog stadig travlt, og derfor skal vi have en Økonomiaftale med regeringen, som gør, at vi for 3. år i træk kan undgå centrale besparelser og fyringsrunder. Det er mit klare mål for næste års budget.

Sundhedspersonalet har knoklet for os andre under pandemien. Derfor er det kun rimeligt, at vi politikere nu sikrer gode rammer for dem. 

 

Afslutning 

Til slut vil jeg fortælle jer en kort historie, der fortæller noget om hvem vi gerne vil være som danskere, når vi er bedst.

Tilbage i februar besøgte jeg vaccinationscentret i Øksnehallen. Her mødte jeg den hjemløse – Tom – som dagen forinden var blevet vaccineret. 

Han var glad for at være blevet vaccineret, og for at opleve, at de hjemløse blev taget godt imod på vaccinationscentret. Faktisk var der indrettet et VIP-spor til de hjemløse, så de kom uden om køen

Jeg ved ikke hvor mange lande, der giver hjemløse VIP-status til hurtig vaccination, men for mig understreger det, at vi i Danmark og i Region Hovedstaden ikke efterlader nogen på perronen. Alle skal med.

Og vi insisterer på, at alle behandles med værdighed og respekt. For sådan skal det selvfølgelig være i en socialdemokratisk ledet region, og er du enig med mig i det, så håber jeg du vil være med til at vinde regionsvalget den 16. november.

Tak for ordet og fortsat rigtig god 1. maj!