Der bor også lesbiske på plejehjem

Socialdemokratiet Region Hovedstaden har fået sit eget regnbuenetværk. Et netværk for alle socialdemokrater i hovedstadsområdet

Slottet Besøg på plejehjemmet Slottet

Som noget helt nyt og spændende har Socialdemokratiet Region Hovedstaden fået sit eget regnbuenetværk. Et netværk for alle socialdemokrater i hovedstadsområdet der ønsker at diskutere, hvad man lokalpolitisk kan gøre på LGBT+ området. Formand for netværket er Kristoffer Appel fra Frederiksberg og Johnni Maarup Andersen fra Allerød er næstformand.

Netværket har afholdt sit første møde, hvor vi besøgte et unikt og farverigt, men også ganske almindeligt plejehjem i København. Slottet med regnbueprofil og med fokus på mangfoldighed, hvilket er Skandinaviens eneste LGBT+ plejehjem, og som findes i de Gamles by på Nørrebro. Et plejehjem med stort hjerterum, og hvor vi fik et indblik i livet og arbejdet på Slottet.

Derudover hørte vi også om Københavns LGBT+ politik ved Socialdemokratiets politiske ordfører på Københavns Rådhus, Laura Rosenvinge.

Tak til alle der deltog!

Er du interesseret i det nye regionale regnbuenetværk?

Så kontakt Kristoffer på kristoffer.ea@gmail.com 

eller Johnni på AndersenMaarup@gmail.com