Artiklen krediteres Region Hovedstadens redaktion
Gennemgangen har undersøgt, hvorvidt den øgede ventetid har haft sundhedsfaglige konsekvenser for borgerne, og den samlede vurdering er, at der ikke blandt de 588 sager har været alvorlige sundhedsfaglige konsekvenser af de opkald, der ikke har kunne viderestilles telefonisk til 1-1-2 vagtcentralen i denne periode.
Der blev identificeret 588 hændelser i den givne tidsperiode fra 1. juni til 31. august 2021. Det er disse hændelser, der er gennemgået af læger, der arbejder med patientsikkerhed i Region Hovedstadens Center for Sundhed og to lægefaglige eksperter på akutområdet, der er udpeget af Region Hovedstadens koncerndirektion.
I den systematiske gennemgang blev der ikke fundet hændelser, hvor forsinkelsen har haft alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser for borgerne. Der er fundet et enkelt patientforløb, hvor læger og eksperter vurderer, der kan være en lille sandsynlighed for, at forsinkelsen i afsendelsen af ambulancen, har haft konsekvenser for borgerens efterforløb. I det konkrete tilfælde faldt borgeren om med hjertestop, men blev genoplivet og overlevede.
Der gik der 53 sek. fra 1-1-2 vagtcentralen modtog besked om borgeren (via elektronisk blanket) til der blev bestilt en ambulance med udrykning (kørsel A, som er den mest akutte). Ambulancen var fremme hos borgeren 4 minutter og 13 sekunder efter, den var bestilt ved 1-1-2 vagtcentralen.
Det politisk fastsatte servicemål for A-kørsler er, at 93 procent af kørslerne skal være fremme inden for 15 min.
For alle de øvrige 587 hændelser blev det vurderet, at forsinkelsen ikke har haft sundhedsfaglig konsekvens for borgerne.
Der arbejdes i Akutberedskabet målrettet på at få nedbragt antallet af opkald, hvor der er ventetid.
Forretningsudvalget orienteres 7. december om undersøgelsen.
