Vi skal have pengene ud at arbejde i psykiatrien - nu

Der er med rette fokus på psykiatrien i disse år. I Regionsrådet har vi løbende bevilget ekstra midler til psykiatrien. I Børne-ungepsykiatrien har de ekstra midler bidraget til, at vi har kunne øge indtaget med 2000 nye patientforløb det sidste år. Men antal af henvisninger stiger og stiger –Og det gør ventelisterne til behandling også.

Susanne Due Kristensen (A) (1) Susanne Due Kristensen, regionsrådsmedlem, Region Hovedstaden

 

AF Susanne Due Kristensen

 

Tilbage i september 2022 lovede politikerne på Christiansborg, at NU ville psykiatrien, som et led i 10- årsplanen, blive tilført flere penge.

Et år senere har vi hverken i regionerne eller i kommunerne set penge, eller konkret anvisning på, hvordan penge skal bruges.

Det er rent ud sagt for dårligt.

I dette års regionale budgetaftale har vi igen fundet midler fra den slunkne kasse til at prioritere psykiatrien, så vi forhåbentligt kan undgå at sige farvel til dygtige medarbejdere. Det giver simpelthen ikke mening at afskedige fagpersonale, som vi samtidig mangler. Vi ville gerne kunne have fundet flere penge, som kunne kompensere psykiatrien for deres stigende merforbrug, men det var ikke muligt. Vi har dog reduceret de interne besparelsen i psykiatrien mærkbart, så vi forhåbentligt kan forhindre afskedigelser indtil staten tager sig sammen og sender de lovede midler.

Vi har ikke brug for flere fine skåltaler om 10- årsplanen eller om midlerne til psykiatrien. Vi har behov for snarlig handling og at pengene frigives hurtigt, så vi kan understøtte de mange borgere, der venter på behandling, men også styrke arbejdsmiljøet og dermed sikkerheden i psykiatrien.

I juli blev psykiatrien endnu en gang ramt af en tragisk begivenhed på Retspsykiatrisk ambulatorium i Brøndby. Et handlingsforløb, som ulykkeligvis kostede en overlæge livet og betød, at 2 medarbejdere blev såret, heraf én alvorligt. Det satte igen sikkerheden i psykiatrien i fokus.

Nye sikkerhedsforanstaltninger i psykiatrien og nye fokuserede arbejdsgange er i fuld gang med at blive implementeret efter Taskforcens anbefalinger oven på episoden i Fields. Episoden i Brøndby har betydet yderligere intensivering af sikkerhedsarbejdet i psykiatrien.

Det er meget sjældent at så alvorlige hændelser sker i psykiatrien. Men når der er knappe ressourcer, så øges risikoen for, at de allermest syge borgere tabes og ikke får den hjælp de har brug for.

Derfor skal to så alvorlige hændelser inden for et år altid give anledning til ny læring.

Hvordan kan vi som ansvarlige forstærke det løbende fokus på behandlingsindsatsen? Hvordan kan vi forbedre sikkerheden for vores medarbejdere og øvrige patienter?

Vi må ikke tabe borgerne i systemet, og medarbejderne skal ikke risikere at gå på arbejde med livet som indsats.

Derfor er der med udgangspunkt i episoden i Brøndby sat yderligere en analyse i gang, så vi kan lære af den tragiske hændelse, der er sket. Vi skal både inddrage eksterne eksperter og lytte til de faglige medarbejderes input, så vi finder de rigtige løsninger for både patienter og medarbejdere. Den opgave tager vi socialdemokrater meget alvorligt. Analysen skal naturligvis udmunde i en konkret handleplan. Vi har derfor også kæmpet for, at der i budgetaftalen for 2024 afsættes et anseeligt beløb til en tryghedspakke, som kan understøtte handlingsplanen og skabe øget tryghed og sikkerhed for patienter og medarbejdere. – Og det er trods et stramt budget lykkedes at få afsat 3,4 mio.kr. i 24 og 3 mill.kr i hvert af overslagsårene.

Som socialdemokrater laver vi ikke løsninger som har signalværdi. For os er det vigtigt, at de valgte løsninger giver mening i praksis. Sikkerhedsvagter, metaldetektorer og andre tiltag kan være en mulighed, ja, men i modsætning til de borgerlige partier vil vi gerne afvente den nu igangsatte medarbejderinddragende analyse før vi lægger os fast på en løsning.

Vi ved, at 80 procent af os enten som pårørende eller som patienter kommer i berøring med psykiatrien på et tidspunkt i vores liv.

Socialdemokratiet har gennem mange år arbejdet for en mere menneskelig psykiatri. Det er vigtigt, at vi nu ikke går tilbage i tiden og fremmer stigmatisering af mennesker med behov for psykiatrisk hjælp. Derfor skal vi finde den rette balance mellem høj sikkerhed for alle og en åben og tilgængelig psykiatri.

Vi har desperat brug for de penge, som staten har lovet psykiatrien. Vi kan ikke bære, at relationen og tilliden i psykiatrien sættes over styr fordi medarbejderne og patienterne presses urimeligt af bureaukratiske arbejdsgange fra statens side. Derfor har vi igen i år prioriteret psykiatrien højt, trods stramme budgetrammer.