VEDTAGET PÅ DET ORDINÆRE REPRÆSENTANTSKABSMØDE DEN 08. Maj 2019 I SOCIALDEMOKRATIET REGION HOVEDSTADEN.
Mere tid til patienten
Folketingsvalget er udskrevet og valgkampen raser. For os i Region Hovedstaden er fokus på, hvordan vi sammen udvikler vores offentlige sundhedsvæsen, så det er rustet til en fremtid med flere ældre, flere der lever med kroniske sygdomme og samtidig medvirker til at bekæmpe ulighed i sundhed. Vi har dygtige ansatte i sundhedsvæsenet - også i Region Hovedstaden, men de mangler tid. Tid til omsorg.
Regeringen er kommet med deres forslag. Og på ét punkt er vi socialdemokrater i Region Hovedstaden enige med regeringen:
Vi er ikke gode nok til altid at sikre nok tid til patienten. Og nogle gange skal vi også gribe i egen barm. For unødigt bureaukrati, unødig dokumentation og registrering sniger sig umærkeligt ind over alt og stjæler tid fra omsorgen og tiden med patienterne og de pårørende. Vi har nok heller ikke altid været gode nok til at vælge de mest simple systemer.
Det er et tema vi som socialdemokrater er klar til at se på i Region Hovedstaden, både i regionsrådet og i ledelsen af vores hospitaler. Vi vil i dialog med patienterne, deres pårørende og medarbejderne om, hvordan vi kan prioritere bedre - og dermed sikre mere tid til patienterne. F.eks. ved at indføre talegenkendelse i IT-systemer, bringe sekretærerne tilbage til lægerne, eller sørge for at holde antallet af projekter og driftsmål i ro. Vi er med på, at medarbejderne er pressede.
Spørgsmålet er, om den borgerlige regering har opdaget, hvordan det reelt står til ude i sundhedsvæsenet? Eller om reformsnakken alene er blevet til inde på Slotsholmen langt fra virkeligheden. For hvad tilbyder regeringen og Dansk Folkeparti egentlig vores pressede personale ude på hospitalsgangene? Ingenting!
Derimod mere bureaukrati og centralisering. Man foreslår at gå fra tre til fem formelle beslutningsniveauer i sundhedsvæsenet. Man vil styre på nationale mål, der kun bliver flere og flere af. Man vil indføre 21 sundhedsfællesskaber med politiske overbygninger, og nu lover de sørme også at de aldrig vil lukke et eneste hospital, og at komme med flere milliarder af kroner. Og et prioriterings- og behandlingsråd der skal løse alt.
Hvor dumme tror de egentlig vi er?
Det er åbenlyst, at Folketingets politikere er gode til at prioritere på et abstrakt plan, men vi mangler at se det ske konkret i praksis. Jo tættere på det kommer, jo sværere bliver det at prioritere. Tag Medicinrådet, som alle folketingspolitikere nævner i deres skåltaler, men som giver anledning til samråd og vaklen i pressen, så snart det handler om konkrete behandlinger, der på et fagligt grundlag er valgt fra.
Med den foreslåede reform bliver det endnu sværere at lytte til de stemmer, der taler for en mere åben og gennemsigtig prioritering. Det viser debatten om omfartsveje, ambulancer og hospitaler lige nu meget godt.
Prioritering skal ske mange steder i sundhedsvæsenet. Det skal ske ved at nationale politikere udstikker retningen. Det skal også ske ved at regionale politikere, med kendskab til de lokale forhold, tager ansvar og prioriterer regionalt. Og endeligt ligger en stor del af opgaven hos medarbejderne på hospitalerne. De prøver faktisk at tage ansvar på et område, der langt fra er let. Og vore regionsrådspolitikere er parat til at tage ansvar, og starte med sig selv, når det gælder prioritering og sikring af mere tid til patienten.
I Socialdemokratiet mener vi, at der er masser af svære dilemmaer, når det handler om at sikre mere tid til patienten. Det er derfor, beslutninger skal være politisk forankrede hos direkte folkevalgte i regionerne. Regeringens aftale om en sundhedsreform giver hverken mere tid til patienterne eller løser medarbejdernes ønske om bedre og mere åben prioritering.
Det er et politisk valg, om vi vil sikre mere tid til omsorg, og bekæmpe social ulighed i sundhed. Om vi vil prioritere mere nærhed, mere tryghed og mere tid til omsorg. Det vil Socialdemokratiet i Hovedstaden - og vi vil kæmpe for, at vælgerne derfor giver Socialdemokratiet sin fulde opbakning til folketingsvalget, så vi kan gøre det til virkelighed.